Afslører genialt trick: Sådan undgår du at betale for håndbagage hos Ryanair

Skrevet af Henrik R

22/02/2023
foto: shutterstock
foto: shutterstock
Hvis du gerne vil undgå at betale for den dyre håndbagage hos Ryanair, skal du angivelig bare gøre dette.

Dagens topnyheder

De fleste, der har betalt for at have ekstra håndbagage med om bord på et fly fra Ryanair ved, at det ikke er billigt. Tværtimod kan det blive en meget bekostelig omgang at skulle betale for det.

Men nu har en kvinde afsløret et meget enkelt trick, som man kan benytte sig af, hvis man gerne vil undgå at betale for ekstra håndbagage, når man flyver med Ryanair.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Ryanair er kendt for at være meget strikse, når det kommer til at tage håndbagage med om bord. Der er ikke blot regler for, hvor meget du må have med, men også, hvor meget din kuffert eller taske må fylde.

Hvis du har købt en helt almindelig billet, kan du kun tage en lille taske med ind i kabinen, uden at skulle betale for det. Denne taske må maksimalt måle 23 cm x 20 cm x 40 cm.

Men hvis man er kreativ, er der en måde, hvorpå man kan omgå dette. Det har den spanske TikTok-stjerne Paula Brux afsløret i en video, som hun har delt på det sociale medie.

"POV: Du har betalt 20 cent for to Duty Free-poser i lufthavnen, og har sparet 30 euro hos Ryanair," har hun skrevet som tekst til sin video.

"Vi var nervøse, men det virkede. 10/10," har hun også tilføjet.

Grunden til, at dette trick har fungeret er, at Duty Free-poser ikke bliver betragtet som bagage, da det gør det muligt for passagerer at købe ting i lufthavnen, hvilket omfatter alt fra cigaretter til snacks.

Tilsyneladende er der mange, der har været glad for at høre om dette trick, da videoen er blevet kommenteret og delt i et sådant omfang, at den nu har fået mere end 2,7 millioner visninger på det sociale medie.

"Dette er på næste niveau," er der en person, der har skrevet som kommentar til videoen.

En anden person har dog givet udtryk for, at det er 'genialt', men at vedkommende er bekymret for, at Ryanair vil opfange, at folk benytter sig af dette trick.

"Lad ikke Ryanair se dette," er der en bruger, der har skrevet, men det er allerede for sent, for flyselskabet har kommenteret på den pågældende video.

Videoen kan du se herunder: