Dyrevenner raser: McDonalds fangede levende fugle med ulovlige limfælder

Skrevet af Ane Sørensen

11/03/2016

Mest læste i dag

Adina Jeanette Barsgård og hendes kusiner troede ikke deres egne øjne, da de torsdag var på McDonalds i den norske by Kristiansand.

Ved et tilfælde så de unge kvinder en fugl sætte sig på døren ind til restauranten. Kort efter så de en medarbejder, der kom og fjernede en plade, hvor der sad to fugle - begge var limet fast.

26-årige Adina Jeanette Barsgård tog pladen med til en dyreklinik i nærheden, hvor to veterinærer forsøgte at få fuglene fri. Begge fugle var dog så medtagede, at de måtte aflives.

Det skriver Aftenposten.

- Jeg forstår, at et spisested ikke kan have fugle flyvende rundt i lokalet. Men at pine dyr på denne måde kan ikke være løsningen. Jeg blev chokeret og slet og ret rasende, siger Adina Jeanette Barsgård til Aftenposten.

Læs mere: 4-årig piges numse klistret fast til kundetoilet på McDonald's med superlim

Efter episoden lagde Adina Jeanette Barsgård billeder af fuglene på Facebook med en opfordring til at boykotte restauranten. Siden er hendes indlæg blevet delt næsten 900 gange og har fået næsten 600 likes.

Adina Jeanette Barsgård fortæller, at hun har fået stærke reaktioner fra dyreværnsorganisationen Noah.

Indehaver Alf Olav Øye ærger sig over Facebook-opfordringen til at boykotte hans restaurant.

Læs mere: McDonald's lancerer pomfritter med chokoladesovs

- For at sikre fødevaresikkerheden, er vi forpligtet til at sikre, at der ikke kommer fugle, gnavere og andre skadedyr. Vi har fået hjælp af skadedyrfirmaet Anticimex og antager, at de bruger lovlige metoder, siger Alf Olav Øye.

Stein Norstein fra Anticimex hævder, at McDonalds er uskyldige, og at hans firma er fuldt ansvarlige for de metoder, der er brugt for at holde fugle ude af lokalet.

- Det er ikke lovligt at benytte en limplade for at fange fugle Jeg kan ikke forklare, hvorfor det ser ud til at være blevet gjort her, men vi kommer til at forfølge det internt, siger Stein Norstein.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Boikott Mc Donalds sørlandssenteret til de kommer opp med en bedre løsning! Hvorfor? (Ble litt lang tekst men..)Idag...

Opslået af Adina Jeanette Barsgård på 10. marts 2016

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: