Far nægtes skrabelodsgevinst på 1.6 mio. kr.: Der er blevet ændret på loddet

Skrevet af Henrik R

13/12/2018
1.6 millioner kroner blev hurtigt til 0 kroner for en 56-årige arbejdsløs familiefar. Foto: Shutterstock.com
1.6 millioner kroner blev hurtigt til 0 kroner for en 56-årige arbejdsløs familiefar. Foto: Shutterstock.com
Forestil dig at have vundet 1.6 millioner kroner, og så få fortalt, at du ikke kan få dem udbetalt alligevel. Det er tilfældet for en arbejdsløs 56-årige familiefar fra Sheffield, der fik at vide, at hans skrabelod var blevet ændret.

Dagens topnyheder

De fleste mennesker ved på forhånd, at der nok ikke kommer til at være den helt store milliongevinst, når de køber et skrabelod. Drømmene har man dog lov til at have, og det samme var tilfældet for britiske Eric Walker fra Sheiffield, der havde købt et Pharaoh’s Fortune skrabelod.

Skrabeloddet minder lidt om det, vi kender som bogstavjagt herhjemme, hvor man først skraber et felt, der afslører et bogstav, og derefter skraber man så det bogstav. Til sidst vil man kunne se, om man har ramt en eller flere af de kombinationer, der giver en gevinst.

Den 56-årige arbejdsløse far havde svært ved at tro sine egne øjne, da han var færdig. Da han havde skrabet felterne, kunne han nemlig se, at han havde vundet intet mindre end £200.000, hvilket svarer til 1.6 millioner danske kroner.

Der er blevet fusket med kuponen

Da den lykkelige vinder og kommende millionær ville præmiesøge sit skrabelod, var der dog ingen gevinst, og det undrede faren, der jo kunne se, at de skrabede felter ville give en gevinst. Han kontaktede derfor Camelot, der er organisationen bag skrabelodderne, og de kunne fortælle ham, at der ikke var nogen gevinst på kuponen, da der er blevet fusket med den.

Det afviser den 56-årige far dog på det reneste at skulle have gjort, og han fortæller samtidig, at pengene ville være livsændrende for ham, sin 37-årige kone og deres fire børn på mellem 14 måneder og 9 år.

”I mine øjne har jeg vundet de £200.000, og de snyder mig for mine penge,” fortæller Eric Walker og fortsætter.

”De fortæller mig, at det er et F, der er blevet ændret til et E. Men jeg købte skrabeloddet, skrabede det selv og jeg har ikke fusket med det. Jeg forsøger ikke at snyde. Hvis det er et fejltryk, så er det deres skyld, og så bør jeg stadig få pengene. Det har intet med mig at gøre. Jeg vil fortsætte med at lægge pres på Camelot. Jeg giver ikke op så let,” lyder det fra den frustrerede far.

Sådan ser skrabeloddet ud. Det er feltet E5, som Camelot mener, er blevet ændret fra F5. Foto: SWNS.com

Organisationen bag skrabeloddet har kørt loddet gennem deres system, og der kan de se, at det ikke er en vindende kupon, og at det rigtige felt er F5 og ikke E5, som det ellers ligner på selve kuponen.

”Vi kan bekræfte, at det er et F der er ændret til et E, og derfor er der ingen gevinst,” lyder det fra en talsmand fra Camelot ifølge Dailymail.co.uk.

Det sidste ord er næppe sagt i denne sag. Men meget tyder dog på, at den 56-årige far må kigge længe efter de lidt mere end halvanden million kroner, som han troede, han havde vundet.