Her danser han en sidste dans med sin datter: Den rørende historie er gået verden rundt

Skrevet af Nicolai Busekist

15/01/2022
Foto: YouTube
Foto: YouTube
I en næsten tom koncertsal spiller et band sangen 'Your Balloon is Rising'. Foran scenen danser Kevin en sidste dans med sin næsten toårige datter i armene.

Mest læste i dag

Kevin McGuire vugger forsigtigt sin datter frem og tilbage, inden han kysser hende på panden. Dette er deres sidste dans, inden Millie skal herfra.

Lille Millie blev født med en alvorlig hjerneskade, der gjorde, at hun hverken kunne sluge eller spise. Hun havde også en alvorlig sygdom, der betød, at selv små bevægelser førte til knoglebrud.

Lægerne troede ikke, at Millie ville overleve sin første nat efter fødslen. Hendes forældre, Marica og Kevin McGuire fra Hartlepool i England, var forberedt på det værste.

Men Millie var stærkere, end nogen havde regnet med. Alligevel blev hun desværre kun to år gammel.

Hendes forældrede levede i frygt og usikkerhed gennem hele hendes liv. De vidste, at deres datter kunne dø når som helst, men de vidste ikke hvornår. Men de var klar over, at hun højst sandsynligt ikke ville blive særlig gammel.

Kevin har afsløret, at han plejede at synge sangen 'Your Balloon is Rising' for sin datter. Og det band, der står på scenen i videoen nederst i denne artikel, spiller sangen specielt for Kevin og Millie.

"Mens vi dansede, vågnede Millie. Hun kiggede op på mig og lavede de søde, små lyde, hun altid lavede," sagde Kevin.

"Det gør ondt at tænke på, at jeg aldrig får lov til at danse med Millie til fødselsdage eller til hendes bryllup," fortsatte han.

Blot et par måneder efter, at videoen af Kevin og Millie, der dansede sammen, blev optaget, blev den lille piges tilstand forværret.

Hun blev ramt af flere infektioner og anfald, der desværre endte med at lamme hendes lille krop. På dette tidspunkt gik det op for Kevin og hans kone, at de ikke havde lang tid igen med deres elskede datter.

Millie gik desværre bort kun kort tid efter sin 2-års fødselsdag. Dansen i videoen, blev derfor Kevin og Millies sidste dans.