Jennifer spiste en sandwich med sin kæreste: Få sekunder senere sker det utænkelige

Skrevet af Nicolai Steinicke

22/09/2023
Foto: Handout
Foto: Handout
Jeniffer da Silva Moreira var kun 19 år gammel.

Dagens topnyheder

Den 19-årige studerende Jeniffer da Silva Moreira døde mandag.

Kvinden blev fundet i Alta Floresta, som ligger midt i Brasilien.

Hun spiste en sandwich, da alt gik galt, rapporterer CNN Brasil.

Den 19-årige puttede et stykke af en sandwich i halsen - og faldt om.

Natten til mandag blev hun fragtet i ambulance til hospitalet Alta Floresta Albert Sabin Regional Hospital, hvor hun ifølge CNN Brasil også blev født.

Kunne ikke trække vejret

Jeniffer da Silva Moreiras forlovede, Victor Farias, fortæller til den brasilianske avis G1 Globo om, hvad der skete.

Han fortæller, at da forloveden og hendes familie var i kirke, gik de hjem for at spise sandwich.

- Da Jeniffer spiste, blev hun kvalt. Hendes mor gav hende førstehjælp, men jo mere Jeniffer prøvede at trække vejret, jo mere kvalt tror jeg, hun blev. Maden blokerede luftvejene, siger han.

Hun blev kørt på hospitalet, men da var det for sent.

Den 19-årige fik et hjertestop og blev kort efter erklæret død.

Havde ægteskabsplaner

Jeniffer da Silva Moreira studerede jura på State University of Mato Grosso og planlagde at gifte sig med Victor Farias.

- Vi skulle giftes næste år. Vi sparede penge til at købe møbler. Hun elskede mig højt, og jeg elskede hende af hele mit hjerte, siger Farias til avisen.

Han hylder sin forlovede.

- Som elsker og forlover var hun eksemplarisk. Jeg finder aldrig nogen som hende, siger han.