Kvinde raser over svigerfar efter akut kejsersnit: 'Han kaldte mig doven'

Foto: Shutterstock

En kvinde har skabt forargelse, efter at have delt sin historie om, hvordan hun efter et akut kejsersnit fik at vide af sin svigerfar, at hun er doven.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt at føde et barn. Derfor er det en både stressende og energikrævende ting. 

Læs også

Troede hun skulle have briller: Samanthas tur til optikeren reddede hendes liv

Nogle mødre oplever komplikationer eller problemer, der medfører, at de ikke kan føde som planlagt. I sådanne tilfælde er man nødt til at udføre et akut kejsersnit. 

Og som med andre former for operationer, er der risici forbundet med det. Desuden er det også en operation, der tager tid at komme sig efter, hvorfor mange kvinder efterfølgende er trætte og føler ubehag. 

En mor har for nylig delt sin historie på Kidspot.com.au ifølge Daily Mirror. Her fortæller hun, at da hun skulle føde sit første barn, der har fået navnet Abigail, havde hun intet andet valg, end at få et akut kejsersnit. 

Kvinde, der er fra Australien og ønsker at forblive anonym, fortæller, at hun havde en lang fødsel, der endte med et akut kejsersnit. 

Efter alt, hvad hun havde været igennem, sad hun udmattet i seng og så, hvordan hendes svigerfar mødte sit barnebarn for første gang. 

Det var et emotionelt og sødt øjeblik, men det blev hurtigt ødelagt af svigerfaren, der sendte en unødvendig og modbydelig bemærkning i retning af kvinden. 

"Han kiggede på mig og sagde: 'Du var for doven til at presse, hva'?'," fortæller kvinden. 

"Selvom kommentaren var ment som en joke (en jovial tone efterfulgt af latter), fandt jeg det ikke sjovt. Jeg vidste, hvordan Frank var og under overfladen af hans bemærkning var der i hans øjne en vis sandhed." 

Hun fortæller videre, at hun ikke svarede på hans kommentar, da hun på tidspunktet var for træt, selvom hun vidste, at det var forkert sagt af svigerfaren. 

Hun hævder også, at det ikke var sidste gang, at hendes svigerfar delte sine forældede synspunkter om fødsel og forældreskab. 

"Da han og min svigermor kom på besøg i ugerne og månederne efter, var det meget klart, at Frank forventede, at moren (eller endda bedstemoren) skulle være den praktiske forælder eller bedsteforælder. Det betød at skifte bleer, fodring, badning - endda at lege med Abi, var ikke et job for ham eller hans søn," tilføjer hun. 

Efter at have delt sin historie, har kvinden fået flere personer til reagere. Langt de fleste støtter hende og kritiserer svigerfaren for at udtale sig om noget, som han ingen erfaring har med. 

"Det får mig til at le, når folk kan have en mening baseret på noget, de aldrig har oplevet. Hvilken vinder, lol," skriver en person, mens en anden er mere kortfattet: "Det er forfærdeligt!"

Læs også

Chokeret kvinde lurer på sidemandens beskeder: Så opdager hun, hvad han skriver om

"Jeg mener ikke, at noget akut kejsersnit er dovent. Selv når en mor vælger at få et kejsersnit, uden at føde 'naturligt' først. De eksisterer af mange grunde og giver et sikkert resultat for mor og baby," skriver en tredje. 

 

Dagens Gossip