Mand injicerede sig selv med coronavaccine: Ville se sin søn

Skrevet af Mathias Busekist

23/11/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand er blevet idømt en bøde efter angiveligt at have slået en nål ud af hænderne på en læge for at kunne stikke sig selv.

Dagens topnyheder

En mand fra Australien injicerede sig selv med sin coronavaccine, efter at han angiveligt slog den ud af en læges hænder. 

Politikommissær Jamie Chalker siger i den forbindelse, at manden skubbede lægens hænder væk, da de kom nær ham for at administrere stikket. 

Han fortæller herefter, at hændelsen fandt sted i en vaccinationsklinik i Darwin.

Det skriver news.com.au.

"Der var en mand, der indikerede, at han ikke var tilfreds med processen. Det forårsagede lidt uro," siger Chalker, som efterfølgende knytter nogle detaljer til sagen: 

"Han greb nålen og injicerede sig selv med vaccinen." 

Politikommissæren siger, at dette ikke er acceptabel adfærd, som ikke vil blive tolereret. 

"Personalet er her for at hjælpe. De bær ikke blive udsat for den type adfærd." 

"Vi forstår, at det kan være frustrerende, men det skal ikke gå udover dem." 

Vil bare se sin søn

Manden fortæller dog til NT News, at han "ikke har overfaldt nogen, at han ikke skubbede nogens hænder væk". 

"Jeg greb nålen, hvorefter de tog tre skridt tilbage, hvilket man ville forvente af uddannet sundhedspersonalet," fortæller han, hvorefter han siger, at alt, han gjorde, var at stikke sig selv og derefter lægge nålen i biofarespanden, hvorefter han skulle have forladt klinikken. 

"Nu nægter de at opdatere min status." 

Manden, som ikke ønsker, at hans navn bliver offentliggjort, sagde, at han ikke kan lide, at regeringen kræver, man bliver vaccineret, men at valgte at blive vaccineret for at kunne rejse for at se sin søn, som han ikke har set i meget længe. 

Han fortæller i den forbindelse, at han havde gjort sig flere desperate forsøg på at se sin søn i løbet af de sidste to år, men at han ikke har været i stand til det grundet coronavirus. 

"Jeg vil bare se min dreng," fortæller han, mens han er i tårer, til NT NEWS. 

Han blev idømt en bøde for at have skabt uorden.