Melissa fik fortalt at hun var for grim til selfie: Så tog hun hævn mod mobberne

Foto: Facebook

Journalisten Melissa Blake får ofte tilsendt onde beskeder om sit udseende.

Den 38-årige Melissa Blake, der er født med Freeman-Sheldon syndrom, modtager ofte modbydelige kommentarer om sit udseende. 

Hun har for nylig delt et opslag på Twitter, hvori hun har vedhæftet et billede, der viser, hvad folk skriver om hende.

Foto: YouTube

"Påmindelse om, hvordan det er at være en handicappet, kvindelig forfatter på internettet," skriver hun til opslaget. 

"Hun ligner en hval på land," skriver en. 

"Er billedet hendes? Ewwww," tilføjer en anden. 

"Melissa Blake er rent faktisk en kartoffel, forklædt som journalist," kommer det fra en tredje. 

Der blev også skrevet kommentarer, der læser, at hun ikke længere bør have lov til at dele selfies, fordi hun er for grim. 

"Og alligevel kan folk undre sig over, hvorfor jeg har kæmpet med lavt selvværd i forhold til mit udseende, når samfundet har en anden opfattelse af, hvad der er smukt. Det er simpelthen på grund af kommentarer som disse," kommer det fra Melissa.

Foto: Facebook

Tog hævn

Melissa har dog ikke tænkt sig at lade dem få hende ned med nakken, hvorfor hun delte et nyt opslag på Twitter, hvori hun sender en besked til sine haters i form af tre nye selfies. 

"I siger, at det bør være forbudt for mig at dele billeder af mig selv, fordi jeg er så grim. Jeg ville såmænd bare lige mindes forslaget med disse tre selfies," skriver Melissa i opslaget. 

 

Dagens Gossip