Mor dræber sin datter med en amme-overdosis

Skrevet af Sol Stoffregen

05/04/2014

Dagens topnyheder

En amerikansk dommer besluttede i går, at en mor fra South Carolina i USA skal tyve år i fængsel for at have slået sin nyfødte datter ihjel ved at tage smertestillende. Det skriver foxnews.com.

Under retssagen i Spartanburg i South Carolina påpegede anklageren, at den 39-årige mor og sygeplejerske, Stephanie Greene, burde vide hvilke farer, der er forbundet med at tage smertestillende, når man ammer.

LÆS OGSÅ: Retsmediciner advarer mod slynger: Baby blev kvalt efter få minutter

Med til sagen hører også, at Stephanie tidligere havde forsøgt at skjule sin graviditet fra lægerne, så hun kunne fortsætte med at få sine recepter på smertestillende medicin. Og få år forinden mistede Stephanie sin licens til at være sygeplejerske, fordi hun forsøgte at få medicin ulovligt.

Stephanies forsvarer hævede, at hun blot forsøgte at dulme voldsomme smerter fra en bilulykke for 10 år siden, og at hun stolede på sin egen dømmekraft kva sin uddannelse, da hun ammede efter at have taget medicin.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Ifølge Stephanies advokat er der meget begrænset videnskabelig dokumentation for, at nok morfin kan samles i modermælken til at dræbe et spædbarn.  

Dommeren valgte alligevel at kvittere med en dom på 20 års fængsel, som var minimum, eftersom den ammende mor blev fundet skyldig i manddrab ved børnemishandling.     

Aldrig før er en mor i USA blevet retsforfulgt for at dræbe sit barn gennem et stof i modermælken.