Natalia ville overraske kæresten med forførende lingeri: Hans reaktion var slet ikke som ventet

Skrevet af Nicolai Busekist

19/03/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Natalia ville overraske sin kæreste med et forførende sæt lingeri, men han reagerede slet ikke, som hun havde regnet med.

Dagens topnyheder

Den unge kvinde har delt episoden på det sociale medie TikTok, hvilket har fået seere til at undre sig over, hvordan hendes kæreste kunne reagere på denne måde.

I et forsøg på at tilføre lidt krydderi til deres forhold, valgte Natalia Reynolds at iføre sig et forførende sæt lingeri, så hun kunne overraske sin kæreste. Det skriver The Sun.

Inden hun går ned til sin mand, der befinder sig på etagen under hende, viser hun sit outfit frem, ved at posere foran spejlet i soveværelset.

Her ser man tydeligt, at hun har gjort en indsats for at kunne overraske sin kæreste med et forførende outfit, da hun bl.a. har iført sig trusser og bh i beige.

Foto: TikTok

For at tilføre lidt ekstra til det pikante outfit, havde hun også taget en form for hofteholder, guldkæder samt et par sorte stiletter på.

"Forsøger at få noget eftermiddagsglæde fra min mand, der er arbejdsnarkoman," lyder det fra Natalia i videoen, der er endt med at gå viralt på det sociale medie.

Da hun tilsyneladende er tilfreds med, hvad hun kan se i sit spejl, beslutter Natalia at gå ned i stueetagen, hvor hun finder sin kæreste, der sidder klistret til sin skærm.

Efter hun har formået at få hans opmærksomhed, kigger han på hende, og bliver tilsyneladende en smule overrasket over, hvad han får øje på.

Foto: TikTok

Men i stedet for at give hende komplimenter og droppe arbejdet, siger han: "Jeg er for træt til det her l**t."

Ikke nok med det, så vælger han også at pege på et af de stykker beklædning, som Natalia har valgt, hvorefter han begynder at grine.

I et desperat forsøg på at redde den nærmest akavede situation, skynder Natalia sig at fjerne sin bh, og spørger derefter: "Hvad med nu? Er du stadig træt?"

På trods af hendes indsats for at lave om på det, forbliver mandens reaktion og energiniveau det samme, da han indrømmer, at han stadig er træt.

"Okay," siger Natalia for sig selv, inden hun slutter videoen.

Efter Natalia har delt sin video på det sociale medie, er kommentarsporet nærmest blevet bestormet af seere, der slet ikke forstår, hvordan hun kan håndtere hans reaktion på den måde.

"Jeg ved godt, at jeg måske er meget sensitiv, men jeg ville gå ovenpå og græde," skrev en seer.

"Det er ikke det faktum, at han sagde nej, for det er okay. Det er dét, at der ikke var et kompliment eller værdsættelse overhovedet. Bare et grin. Hvilken måde at få hende til at føle sig tilpas," lød det fra en anden.

"Hvordan mister man en kvinde? Man glemmer at værdsætte hende," skrev en tredje.

"Han har en anden, hvis han siger nej," lød det var en fjerde, der følte sig overbevist om, at manden ser en anden.

"Det er ikke noget galt med at være træt, men grine rammer hårdt. Jeg gjorde det samme for min ekskæreste og han grinte. Nu er jeg single," kommenterede en kvinde.