Oldemor så sin lillebror dø: 77 år senere får hun hjerteskærende nyheder

Da en kvinde mistede sin lillebror til leukæmi, da han kun var fem år gammel i 1948, fandtes der ingen behandling og intet håb om overlevelse.

77 år senere kæmper hendes oldebarn med den samme sygdom, men denne gang er situationen en helt anden.

Madeline Staples står sin bedstemor Brenda Ogle meget nær, men nu befinder de sig begge to i en meget svær situation.

“Jeg bor faktisk i hendes gamle hus, og hun bor lige på den anden side af vejen. Vi ser hinanden næsten dagligt,” sagde Madeline til Newsweek.

Brenda var ét af 14 børn i en landbrugsfamilie og talte ofte om, hvad der skete med hendes lillebror Tommy Jr. (eller ‘Junebug’, som han blev kaldt) da han kun var fem år.

“Han løb gennem en nypløjet mark og skar sin fod på et stykke knust glas, og blødningen stoppede ikke. Det var sådan, de diagnosticerede ham,” sagde Madeline.

Brenda har flere gange fortalt historien om, hvordan hendes bror ‘aldrig kom hjem fra hospitalet’ efter den dag. Det er en fortælling, der er blevet hos Madeline og har givet hende indtrykket af, at en diagnose med leukæmi var ‘en øjeblikkelig dødsdom’.

I virkeligheden var det dog noget, hun aldrig for alvor havde behøvet at forholde sig til, før hun selv fik familie. I lang tid levede Madeline et lykkeligt liv med sine to børn, Hadley på 9 år og Macon på 2 år, samt sin mand Hayden i en lille by uden for Birmingham i Alabama.

Alt ændrede sig dog den 29. januar 2025, da Macon fik foretaget en rutinemæssig blodprøve, som viste et ekstremt højt antal hvide blodlegemer.

“Hans læge bad om at gentage prøven, fordi han troede, at maskinen måske tog fejl. Men de kørte prøven seks gange, og resultatet var det samme,” sagde Madeline.

Madeline blev derfor bedt om at tage Macon med på hospitalet med det samme. Her bekræftede lægerne, at han havde akut lymfatisk leukæmi.

“At høre de ord var fuldstændig knusende. Rummet blev stille, og min krop blev helt følelsesløs. Jeg kunne ikke forstå, hvordan noget så alvorligt kunne være galt, når han slet ikke havde symptomer,” sagde hun.

Madeline beskriver de følgende måneder som værende præget af ren chok, mens Macon begyndte sin behandling.

“Han gennemgik en intens induktionsfase med kemoterapi og mistede evnen til at gå i denne periode på grund af høje doser af steroider i 29 dage i træk,” sagde hun.

Macon har været igennem utroligt meget det seneste år. Ud over ugentlige kemoterapibehandlinger har han fået flere knoglemarvsbiopsier og får foretaget en lumbalpunktur hver sjette uge for at sikre, at cellerne ikke er i rygmarvsvæsken. Han får også kemoterapi i rygmarvsvæsken under disse procedurer.

Det har bestemt ikke været let. Bare tre dage inde i behandlingen måtte Macon have udskiftet sin port efter at have udviklet en infektion. Han blev indlagt i en måned og fik antibiotika intravenøst.

“Jeg talte forleden, at han er blevet bedøvet 13 gange de sidste 10 måneder. Han er en sej lille fyr,” sagde Madeline.

Madeline vurderer, at Macon har omkring 18 måneders behandling tilbage. På trods af alt, hvad han har været igennem – og alt det, der stadig venter – har Macon og familien aldrig mistet håbet, og med god grund.

Selvom leukæmi lød som en dødsdom, da Brenda fortalte historien om Junebug, har tingene ændret sig markant siden da.

Ifølge National Cancer Institute er femårsoverlevelsen for små børn diagnosticeret med akut lymfatisk leukæmi 90 procent. Det betyder, at 90 procent af de små børn med sygdommen stadig er i live fem år senere.

Madeline sagde, at hendes bedstemor var knust og frygtede det værste, da Macon fik diagnosen, men med tiden – og efter at have lært om de fremskridt, der er sket inden for behandlingen – har hun nu også et håb for fremtiden.

“Hun var så taknemmelig og lettet over at få at vide, at Macon har så stor chance for at overleve. Det har helt sikkert helet dele af hendes hjerte,” sagde Madeline.

Madeline har delt Macons rejse på sin Instagram under navnet @madelinestaples. Her delte hun for nylig en video af sin bedstemor, der leger med Macon.

“Hun legede altid med mig, da jeg voksede op, og det er så specielt at se hende lege med mine børn på samme måde,” sagde Madeline.

“Jeg begyndte at tænke på, hvor specielt det er, at hun får mulighed for at se sit oldebarn blive helbredt for den samme kræftsygdom, der tog hendes bror.”

Behandling af børnekræft er heldigvis nået langt, men Madeline mener, at der stadig kan gøres mere.

“Ved at være en del af denne verden har jeg set frygteligt triste ting. Jeg ønsker en højere overlevelsesrate for alle former for børnekræft. Jeg ønsker, at flere skal vide, hvor underfinansieret forskning i børnekræft er,” sagde hun.

“Hvert barns liv betyder noget. Jeg ønsker, at alle kan have det samme håb, som min bedstemor og jeg har fået lov til at have.”