Sarah gør ulækkert fund hos KFC: Det ligner... hjerne

Skrevet af Henrik R

11/12/2018
Foto: Facebook Sarah Palmer
Foto: Facebook Sarah Palmer
De fleste mister appetitten, hvis de finder et hår i deres mad. For Sarah var det en helt anden oplevelse da hun fandt et organ fra en kylling i sin KFC-ret.

Dagens topnyheder

Fast Food-restauranten KFC er en af de mest populære kyllinge-restauranter i verden, og i Danmark er der åbnet flere restauranter bare i år. En kunde ved navn Sarah, der er stor fan af KFC-kæden, fik dog lidt mere end hun ønskede sig i sit seneste måltid, da hun fandt noget i sin mad, der mistænkeligt lignede en hjernemasse.

Sarah Palmer har lagt et billede op på sin KFC’s Facebookprofil, hvor hun viser det knap så lækre fund, som hun gjorde sig midt inde i sin ellers lækre friturestegte kylling. Til billedet skriver hun:

”Hej KFC. Jeg er stor fan af KFC kylling, så misforstå mig ikke”

”Jeg elsker nuggets ligeså meget som alle andre, men i dag, efter at jeg havde købt, hvad jeg troede ville blive noget finger lickin’ god kylling fra KFC Parramatta, blev jeg forfærdet over at finde noget der lignede…. Hjerne.

”Dette er ikke en stavefejl. Ja, jeg mener hjerne. Gemt under jeres lækre urter og krydderier. Forestil jer min skræk, kvalme og skuffelse. Jeg ville ønske, at det ikke påvirkede mig ligeså meget, som det har gjort, men det har i den grad sat en barriere op mellem mit forhold til KFC.

”Jeg ville elske at høre jeres tanker om, hvordan vi kan lappe vores forhold. Med de bedste friturestegte hilsner, Sarah”

Dette er cirka-størrelsen på en kyllingehjerne.

Foto: Backyardchickens.com

Et stykke nyre og ikke en hjerne

Det klamme fund har vist sig ikke at være en hjerne, men et stykke nyre som den formentlig har været, er heller ikke noget, der bør være på menukortet hos den populære amerikanske restaurant.

”Hej Sarah. Tak for din besked. Jeg tror der er en god sandsynlighed for, at det er et stykke nyre og ikke en hjerne. Kan du venligst sende en privatbesked med tidspunktet du bestilte, hvilken ret du bestilte og dit telefonnummer, så vi kan følge op,”

En facebookbruger var hurtig til at bakke restaurantens besked op:

”Har du set størrelsen på en kyllings hoved? En kyllingehjerne er ikke større end en Maltesers

Det australske medie 10 daily, har haft fat i KFC, som efterfølgende har bekræftet, at der ikke er tale om hjernemasse, og at det har været en eller anden form for kyllingeorgan.

”Vi kan bekræfte, at det ikke er hjerne, men I kan være helt rolige, det udgør ikke nogen helbredsmæssige problemer,” lyder det fra en KFC-talsmand, der svarer på, hvordan det kan være gået galt.