Se billederne: USA mindes Kennedy

Skrevet af admin

22/11/2013

Dagens topnyheder

Amerikanerne markerer fredag 50-års-dagen for mordet på præsident John F. Kennedy. Der er arrangementer eller ceremonier i mange byer over hele landet. Her nogle af dem:

* Dallas: Det var her, at præsidenten blev myrdet den 22. november 1963. Blandt andet vil historikeren David McCullough læse uddrag af Kennedys taler op, et kor fra den amerikanske flåde vil synge, den biograf, hvor morderen Lee Harvey Oswald skjulte sig efter at have myrdet JFK, viser som dengang filmen War is Hell.

Der holdes mindegudstjenester.

Se den historiske video: Her bliver John F. Kennedy skudt

* Washington DC: Museet Newseum holder en udstilling, hvor presserapporter, herunder i tv og radio, der blev bragt i forbindelse med attentatet, vises og sendes igen. I St. Matthew-katedralen, hvor begravelsen blev holdt, er der en særlig mindehøjtidelighed.

* Arlington-kirkegården i Virginia: Her er JFK begravet. Det ventes, at mange vil komme forbi på årsdagen og i weekenden. Præsident Barack Obama, hans kone, Michelle, tidligere præsident Bill Clinton og hans kone, tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, besøgte stedet i onsdags.

50 år siden John F. Kennedy blev dræbt: Magien lever videre

* Dearborn, Michigan: Den Lincoln Continental bil, som JFK kørte i, da han blev skudt, er udstillet permanent på Henry Ford-museet. Det har hele jubilæumsugen en række særarrangementer, herunder foredrag af journalisten Dan Rather, der dækkede attentatet, og den tidligere livvagt Clint Hill, som var på arbejde den skæbnesvangre dag i Dallas.

Kilder: USA Today

/ritzau/