Sikkerhedskamera fanger grædende kat

Skrevet af Lukas Jepsen

22/02/2021
Foto: Douyin/fufu20180416
Foto: Douyin/fufu20180416
Optagelser fra et sikkerhedskamera viste det yndige øjeblik, da en lettere dramatisk kat græd salte tårer, efter at hans ejer forlod ham alene.

Dagens topnyheder

Den søde kat ved navn Fu Fu, fra byen Xuzhou i det østlige Kina, blev efterladt af sin ejer, og var ganske tydeligt alt andet end tilfreds med det.

Da ejeren så ville tjekke hvordan alt stod til i hjemmet, ved hjælp af et sikkerhedskamera, så hun de søde billeder, af en kat med meget våde øjne – Det skriver Unilad.com

Videoen er sidenhen blevet set mere end otte millioner gange på sociale medier, hvor den nu berømte Fu Fu er blevet kendt som 'den efterladte kat'.

 

Ejeren fortalte MailOnline, at Fu Fu er en meget følsom kat, der ofte græder, når han føler sig bange eller sulten.

I optagelserne kan man høre ejeren, via overvågningskameraet, fortælle Fu Fu: ”Jeg kommer tilbage om et par dage,” og spørger ham derefter – ”Savner du mig?” - Hvortil den grå kats reaktion siger det hele.

Mens Fu Fu lyttede opmærksomt til sin ejers stemme, så han sig om for at finde ejeren, inden han vendte sig tilbage og rørte ved kameraet med sin pote, med store våde øjne.

Historien har dog fået en god slutning, da Fu Fus nye fans siden har været meget glade, over at se ham i et sødt opfølgningsklip, som viser katten farende glædeligt mod ejeren ved hendes tilbagevenden.