D. 5. oktober 2021 blev en 61-årig udviklingshæmmet sort mand henrettet i delstaten Missouri, selvom flere politikere, mandens advokater og endda Pave Frans havde appelleret til en mildere dom grundet mandens lave IQ. Manden blev henrettet på grund af en dom for tredobbelt drab.
Ernest Johnson blev i 1995 dømt til døden, efter at han året forinden havde forsøgt at røve en dagligvarebutik og i den forbindelse dræbt tre ansatte.
I år blev han så henrettet med dødelig indsprøjtning d. 5. oktober klokken 18:11 lokal tid, og det tog ni minutter fra han fik indsprøjtningen, til han døde.
Til stede var Johnsons advokat og familiemedlemmer, samt fire af hans ofres pårørende. Inden sin død havde han skrevet et brev i hånden, hvor han havde undskyldt for sine handlinger og takket både familie, venner og sine advokater.
Grunden til at adskillige personer havde appelleret til en mildere straf var, at Ernest Johnson havde en IQ på 67, hvilket vil sige, at han havde en lettere grad af mental retardering.
Derudover blev det oplyst, at Johnsons mor og bror også var udviklingshæmmede, og at han selv blev født med alkoholsyndrom, fordi hans mor drak under fødslen. Desuden har han manglet en femtedel af hjernen, siden han i 2008 blev opereret for en svulst i hjernen.
BBC skriver, at Johnson intellektuelt var på niveau med et barn, og at hans læseevner var på 3. klasse niveau. Flere amerikanske medier satte derfor dengang spørgsmålstegn ved, om det er ansvarligt at henrette en mand, som mentalt er et barn.
Ikke kun Johnsons egne advokater og medierne stilte spørgsmålstegn ved sagen, også flere politikere i Missouris kongres opfordrede til en mildere straf. Således udtalte kongresmedlemmet, Cori Bush, følgende på Twitter efter henrettelsen: "Det her var ikke retfærdighed. Det var ondskab."
Sagen nåede også ud over USAs egne grænser, og der blev således sendt et brev fra Pave Frans, hvori Paven appellerede til, at henrettelsen skulle aflyses.
"Hans hellighed ønsker [...], at De forholder Dem til hr. Johnsons menneskelighed og alle menneskers hellige ret til livet," stod der blandt andet i brevet, som altså opfordrede til en generel afskaffelse af dødsstraffen.
Mange lokale aktivister protesterede også mod henrettelsen, og således var 59 demonstranter mødt op for at protestere foran fængslet d. 5. oktober.
Hverken Paven, politikerne eller aktivisterne kunne dog overbevise Missouris guvernør, Mike Parson, om at benåde Johnson. "Beviserne har vist, at hr. Johnson gjorde sig umage med at planlægge og skjule sin forbrydelse. Tre nævningeting har set på hr. Johnsons sag og anbefalet en dødsdom," sagde han således i en udtalelse dagen før henretningen.
Ernest Johnson er den syvende person, som er blevet henrettet i USA i år. Landet er det eneste vestlige land, som stadig praktiserer dødsstraf, og straffen gives næsten udelukkende til mordere.
Det er dog 'kun' 31 stater i USA, som praktiserer dødsstraf, men særligt grove lovovertrædelser, som for eksempel politidrab, kan straffes med døden i samtlige stater, da den føderale domsstol i sådanne tilfælde blot kan henvise til en stat, som tillader dødsstraf.
Dødsstraffen i Danmark blev i straffeloven afskaffet i 1930 (den sidste henretning var i 1892), og i den militære straffelovgivning blev den først afskaffet i 1978. Efter Anden Verdenskrig blev 78 mennesker dømt til døden for krigsforbrydelser, hvoraf 46 af henrettelserne blev gennemført.
