Tusindvis sad strandet i lufthavn: Åbnede den forkerte dør

Mathias Busekist

36 uger siden

|

16/11/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan virke ubetydeligt, men efter at være blevet ført igennem den forkerte dør, endte lufthavnen i en mindre nedsmeltning.

Dagens topnyheder

Omkring 200 passagerer, der var ankommet til Pearson-lufthavnen fra forskellige dele af Canada tidligt om morgenen, endte i det forkerte område af lufthavnen, alt sammen som følge af en handler, der havde åbnet den forkerte dør.

Naturligvis skabte den mærkværdige fejl stor forvirring hos U.S. Customs and Border Protection, skriver Toronto CityNews.

Greater Toronto Airport Authority (GTAA) bekræfte i den forbindelse, at den store forstyrrelse blev forårsaget af en handler, som simpelthen var kommet til at åbne den forkerte dør for dernæst at dirigere samtlige rejsende til et område, der er beregnet til dem, der allerede er blevet screenet.

Herinde stod altså de mennesker, som allerede var blevet clearet i tolden, som nu stod blandet med dem, som kort forinden var landet, men som ikke var blevet clearet.

Derfor var der altså tale om at finde en nål i en høstak, men de skulle under alle omstændigheder screenes, inden de kunne komme videre ind i USA, fortæller Sean Davidson, talsmand for GTAA.

Og det skulle vise sig at tage flere timer. Fejlen skulle faktisk ende med at koste dem så meget tid, at flere forbindelsesfly til forskellige destinationer - dog alle i USA - blev forsinket.

"Det er ikke så enkelt som at sige, at vi bare fortsætter," siger Davidson til Toronto CityNews.

Blandt andet endte Michael Kuluva, som ellers bare skulle til Miami, med at sidde fast i mere end fire timer.

Det var først ved 11-tiden, at lufthavnens drift atter var ved normen.

De mange timer i lufthavnen endte da også med at føre til stor frustration blandt de tusindvis af mennesker. Her har flere blandt andet langet ud efter lufthavnen for "manglende kommunikation".

I en udtalelse sagde en talsmand for Lynx Air, at fejlen var begået af en medarbejder hos en "separat ground service-operatør, der er ansvarlig for gate-service, når vores fly lander".

"Vi er aktivt i kontakt med både GTAA og ground handling-selskabet for at undersøge, hvad der er sket, og hvordan denne situation kunne opstå."