Eddie Murphy vender tilbage i en ny Frækkere end politiet tillader

Skrevet af Henrik R

14/11/2019
Foto: Beverly Hills Cop 1
Foto: Beverly Hills Cop 1
Eddie Murphy gav den gas som den rapkæftede Axel Foley i tre 'Frækkere end politiet tillader film', og nu 25 år efter den sidste film, ser det ud til, at Murphy vender tilbage i rollen.

Mest læste i dag

Vi skal skrue tiden 35 år tilbage, før vi finder den første af den populære Beverly Hills Cop (Frækkere end politiet tillader)-trilogi.

Filmen var blandt dem, der virkelig fik Eddie Murphy frem på den helt store scene, og i film nummer to var danske Brigitte Nielsen endda med.

Den tredje installation af filmen kom i 1994, altså for 25 år siden, men nu ser det ud til, at fans af Eddie Murphy og den kære Axel Foley kan se frem til et nyt kapitel.

Eddie Murphy bekræfter således, at der kommer en ny ‘Frækkere end politiet tillader’ og der vender han tilbage i rollen som Axel Foley.

“Ja. Efter at vi har lavet Coming to American, skal vi lave Beverly Hills Cop, og derefter tilbage på scenen og lave noget stand-up,” fortæller den nu 58-årige skuespiller til mediet Collider.

Det var dog mediet Deadline, der i første omgang kunne breake nyheden om, at Eddie Murphy ville vende tilbage til rollen som den kække Detroit-politibetjent, og det er endda med den originale producer, Jerry Bruckheimer.

Indtil videre er aftalen, at der kun bliver lavet en enkelt Beverly Hills Cop-fortsættelse, men det vides aldrig, om de kunne finde på at lave en 5’er. Hvornår produktionen på filmen begynder, vides heller ikke endnu, men det skulle ifølge Murphy selv være efter, at han er færdig med en ny Coming to America-film.

Eddie Murphy har holdt sig et stykke væk fra rampelyset i løbet af de seneste år. Han lavede dog comeback i Netflix-filmen ‘Dolemite Is My Name’, der handler om en stand-up-komiker, der har svært ved at slå igennem.

Filmen har fået blandet anmeldelser, men overordnet set lader det til at være en film, som folk godt kan lide. Spørgsmålet er så, hvordan anmelderne vil have det med den nye Beverly Hills Cop, når den er færdig.

Her på redaktionen glæder vi os i stor stil.