Efter skærpede rejsevejledninger: Nu reagerer Lea Hvidt Kessler på shitstorm

Skrevet af Nicolai Busekist

09/01/2021
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Mellem jul og nytår havnede Mikkel og Lea Hvidt Kessler i modvind. På de sociale medier blev de mødt af massiv kritik, fordi de besluttede at rejse til Dubai med deres tre børn midt under en pandemi.

Mest læste i dag

Efterfølgende har de danske myndigheder skærpet rejsevejledningerne. Det har fået Lea Hvidt Kessler til at reagere på den massive kritik, de er blevet mødt af.

Ifølge Lea var det en kombination af arbejde og ferie, der medførte, at familien Kessler rejste til Dubai. Da de tog afsted, var regeringens rejsevejledninger orange i hele verden. Det betyder, at alle unødige rejser frarådes som følge af pandemien. 

Nu har myndighederne skærpet rejsevejledninger, hvilket betyder, at hele verdenskortet er rødt. Det er ensbetydende med, at regeringen nu fraråder alle rejser til udlandet. 

Angiveligt skulle dette have fået familien Kessler til at tænke sig om en ekstra gang, da de fortsat befinder sig på ferie i Dubai. 

I hvert fald har det fået Lea Kessler til at dele et nyt billede på sin Instagram-profil, der viser, at de fortsat er i Dubai. Det fik endnu en gang mange af hendes følgere til at rase. 

Da Lea og Mikkel fik bragt sig selv i modvind med deres første opslag på Instagram, hvor de afslørede, at de havde taget deres børn med på ferie i Dubai, væltede det ind med negative og kritiske kommentarer. 

Her blev der i særdeleshed lagt vægt på, at de havde beslutte at rejse afsted midt under en pandemi. Det var nemlig ikke noget, der faldt i lige god jord hos alle deres følgere på de sociale medier. 

Lea og Mikkel Kessler har endnu ikke svaret på disse kommentarer, men for første gang har Lea åbnet en smule op omkring det. 

"Kære venner vi har selvfølgelig helt styr på regler osv.," skriver hun nemlig kortfattet i en kommentar til sit billede på Instagram.

Mange af Lea Hvidt Kesslers følgere har efterspurgt yderligere information, men hverken hende eller hendes mand, Mikkel Kessler, har givet mere uddybende forklaringer.