Vild med Dans: I aften bliver hun stemt ud af programmet

Skrevet af Henrik R

04/10/2019
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det var en massiv overraskelse i Vild med Dans i fredags, da Michael Maze og Marie Bech Hansen endte i omdans med deres respektive dansepartnere. I aften kommer der dog ikke nogen overraskelse, hvis man skal tro Danske Spil.

Dagens topnyheder

Det var noget af en overraskelse, som Tv2 leverede forrige fredag, da skuespilleren Marie Bach Hansen blev stemt ud af Vild med Dans.

Skuespilleren og hendes dansepartner Martin Parnov Reichhardt var ellers blandt favoritterne til at nå langt i programmet, men desværre for dem blev det allerede til et exit i det tredje program.

Der var dog mindst to personer, der var meget glade for, at Marie og Martin forlod programmet, og det var Birgit Aaby og hendes dansepartner Frederik Nonnemann.

De var nemlig spået til at ryge ud af samtlige bookmakere, der havde sat odds på begivenheden, og oddsene var meget lave på danseparret.

I aften er det tid til Vild med Dans igen, og det bliver spændende at se, om dommerne og danskerne igen levere en stor overraskelse, eller om vi får det forventelige exit.

Bookmakeren Danske Spil føler sig nemlig meget overbeviste om, at Birgit Aaby og Frederik Nonnemann forlader programmet i aften, selvom de blev taget med bukserne nede af seerne sidste uge.

“Birgit Aaby og Frederik Nonnemann får lave point af dommerne, de har været i omdans før, og efter seerne har fået en forskrækkelse over, at Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhard røg ud sidste uge, så er det mest sandsynligt, at det par ryger ud,” fortæller Danske Spils oddssætter Mathias Reimer Larsen.

Kunne det måske blive Maze?

Der var ingen, der havde regnet med, at Marie og Martin skulle ud i omdans, men det var der bestemt heller ikke nogen, der havde regnet med at Michael Maze og Mie Moltke skulle. Deres omdans i fredags betyder nemlig, at de meget vel kan ryge ud i aften.

“Michael Maze og Mie Moltke var i omdans i sidst uge, og de ligger også i den lave ende, når det kommer til point fra dommerne, så de har den ene fod solidt placeret i farezonen. Vi giver odds 4,50 på, at de bliver stemt ud på fredag,” fortæller oddssætteren.

Kigger vi i den anden ende af skalaen, så er det fortsat skuespillerne Jakob Fauerby og Neel Rønholt, der er favoritter til at vinde dette års udgave af Vild med Dans. Inden programmet i fredags var det Jakob Fauerby, der var den helt store favorit, men det har udlignet sig, så de nu giver det samme ods.

Danske Spil mener således, at begge par skal give odds 2.60 gange indsatsen igen.