15 millioner mennesker skal sendes ud på en rumversion af Noahs Ark

Skrevet af Jakob A. Overgaard

15/09/2019
Foto: Asgardia
Foto: Asgardia
En russisk milliardær vil redde menneskeheden ved at bygge en slags Noahs Ark for 15 millioner mennesker

Dagens topnyheder

Den russiske milliardær Igor Ashurbeyli lancerede et rumprogram for tre år siden. I 2017 sendte programmet en satellit – Asgardia 1 – i bane om Jorden. Ambitionerne stopper dog ikke der, Ashurbeyli drømmer om en suveræn stat i rummet, der skal kunne overleve livstruende begivenheder som f.eks. asteroidenedslag.

”På et tidspunkt i fremtiden bliver almindelige mennesker nødt til at bo i rummet, og den sociale infrastruktur skal bygges med samtykke,” fortæller Lembit Opik, der er parlamentsformand for den nye stat Asgardia.

Prisen for rumprojektet er astronomisk. Nogle af pengene skal findes ved hjælp af opkrævninger fra de første syv millioner statsborger ”primære asgardere”, der skal betale 1.000 € for et statsborgerskab. Derudover skal der findes en milliard euro fra syv navngivne primære investorer. I alt ledes der efter 15 milliarder euro til at investere i forskning og opbygge institutioner for den nye stat.

Til oktober vil organisationen være vært for en tre-dages videnskabskonference i Tyskland med deltagelse af seniorpersoner fra investeringshuse, universiteter, udvalgte ledere og tidligere NASA-medarbejdere.

Det ultimative mål er at rekruttere 150 millioner asgardere, hvoraf 15 millioner skal være klar til at bo i rummet.

”Vi får store navne med fra videnskab og forretningsverdenen, hvilket skaber en positiv spiral. Jo flere mennesker, der tager os alvorligt, jo mere seriøst bliver det,” siger Lembik Opik

Månestation i 2043

Asgardia vil have en permanent bosættelse på Månen i 2043 for at sikre, at menneskeheden vil overleve begivenheder som f.eks. et asteroidenedslag.

”Historien viser, at der skal være pionerer,” fortæller Opik. ”Da Wright Brothers fløj for første gang, vidste ingen, hvor deres opfindelse ville os hen. Menneskehedens overlevelse afhænger af vores tilstedeværelse i rummet.”