Schæferhund

Schæferhund fik sit navn fra det tyske ord Schäfer, der betyder “fårehyrde”.

I Europa i 1850’erne blev der gjort forsøg på at standardisere hunderacer. Hundene blev opdrættet for at bevare træk, der hjalp i deres arbejde med at hyrde får og beskytte flokke fra rovdyr. I Tyskland blev dette praktiseret i lokalsamfund, hvor hyrder valgte og opdrættede hunde, som de troede, havde de nødvendige færdigheder til at hyrde får, såsom intelligens, hastighed, styrke og god lugtesans. Resultaterne var hunde, der var i stand til at gøre sådanne ting, men de varierede betydeligt både i udseende og evne, fra en lokalitet til en anden.

For at bekæmpe disse forskelle blev Phylax Society dannet i 1891 med det formål at skabe standardiserede hunderacer i Tyskland. Foreningen blev opløst efter kun tre år på grund af igangværende interne konflikter vedrørende de træk hos hunde, som foreningen burde fremme. Nogle medlemmer mente, at hunde skulle opdrættes udelukkende til arbejdsformål, mens andre troede på, at hunde også skulle opdrættes med fokus på udseendet. Selv om foreningen ikke nåede deres mål, så havde Phylax Society inspireret folk til at forfølge standardisering af hunderacer selvstændigt.

Max von Stephanitz, en tidligere kavalerikaptajn og studerende på Berlins Veterinærhøjskole, var et ex-medlem af Phylax Society. Han var stærkt overbevist om, at hunde burde opdrættes til at arbejde.