Ekspedienten bliver nu hyldet for sin handling.
Lige nu læser andre
Som ekspedient i stort set hvilken som helst forretning må man finde sig i lidt af hvert. Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal finde sig hvad som helst.
Den 19-årige Joey Pursak fra Minnesota, USA arbejder til daglig i en iskiosk, og da han så uretfærdighed i sin isbutik, reagerede han prompte, skriver Uppskattat.se.
I køen til kassen stod en blind mand, der med sin hvide stok der skulle finde pengene frem af pungen, da han havde bestilt og skulle betale. Ved et uheld tabte den blinde kunde en 20 dollarseddel på gulvet, uden selv at opdage det.
Det gjorde kvinden bag den blinde mand i køen til gengæld, der straks fiskede pengeseddelen op fra gulvet, efter at have kigget grundigt rundt i restauranten.
Læs også
Men det havde den 19-årige ekspedient set, og han gik derfor roligt og bestemt over til kvinden, og bad hende om at aflevere pengeseddelen tilbage til den blinde mand.
Kvinden, der nu var blevet opdaget, gravede sig dog dybere ned i løgnen og påstod hårdnakket, at hun selv havde tabt pengeseddelen fra gulvet, men den opførsel tolererede Joey ikke.
– Hvis du ikke giver pengene tilbage til manden, må jeg bede dig om at forlade restauranten. Jeg ønsker ikke at betjene nogen, der viser så lidt respekt, som du gør nu, sagde Joey til kvinden, der straks overfusede den 19-årige med bandeord og nedsættende bemærkninger. Men det rørte ikke Joey, der stod fast, imens damen stormede ud af butikken – stadig med den blinde mands penge i hånden.
Da gjorde Joey noget helt særligt, da han derefter henvendte sig til den blinde mand, åbnede sin egen pengepung og fiskede 20 dollars frem til manden.
– Jeg vil gerne give dig, den seddel som du tabte oppe ved kassen,” sagde 19-årige til den forvirrede mand og fortsatte: “Det er desværre ikke den seddel – kvinden bag dig i køen tog den. Men det har samme værdi, sagde ekspedienten til manden, der takkede ham mange gange, og som blev rørt over Joeys handling.
Men her stoppede historien ikke. Et par dage efter modtog den 19-åriges chef en mail fra en kunde, der havde overværet hele episoden, og som ville hylde Joey, hvorefter butikken lagde brevet på nettet.
Se selv interviewet med Joey om episoden her:
