En brandmand gjorde et opsigtsvækkende fund, da han for nylig var ude at gå. Først troede han blot, der var tale om et stykke plastik, men så gik sandheden op for ham.
Lige nu læser andre
Da amerikanske Dan Estrada for nylig var ude og vandre med sin kammerat, Victor Lopez i et californisk bjergområde, lagde han pludselig mærke til noget i en nærliggende flod. Det skriver Daily Mail.
Dan Estrada, der til dagligt arbejder som brandmand, fortæller, at han ved første øjekast troede, at der var tale om stykke plastik, der flød rundt i vandet.
– Til at starte med troede jeg, at det var en skraldepose i vandet. Mit syn er ikke så godt, forklarer han.
Men da de to venner kom tættere på, gik det pludselig op for den californiske brandmand, hvad der i virkeligheden lå i floden.
Læs også
– Det var ikke før, jeg kom tættere på, at jeg kunne se, at det i virkeligheden var en hvid labrador-hund, der lå livløs i vandstrømmen – hendes kind stak lige akkurat op af vandet, forklarer han.
Pludselig lagde Dan Estrada mærke til, at den forkomne hund var i live, og det fik ham med det samme til at handle.
– Da jeg så, at hun var i live, sprang jeg straks i floden og greb hende, fortæller han.
Sammen fik de to venner reddet hunden op af vandet, og det har siden vist sig, at den ældre labrador i virkeligheden hedder Sage og havde været væk fra sin familie i over en uge.




Hundens ejer, Beth Cole har senere forklaret, at Sage, som oven i købet er blind, havde forladt familiens hjem i Boulder Creek, California om natten den 24. februar.
På grund af sit manglende syn og sin fremtrædende alder, kunne den 12-årige Sage efterfølgende ikke finde hjem.
Efterfølgende havde den bekymrede familie ledt efter hunhunden i dagevis, ligesom de havde fået naboer og venner til også at kigge efter deres elskede kæledyr.
– Vores naboer og folk fra nabolaget hjalp os med at lede dag og nat i en uge. Vi kiggede overalt, fortæller Beth Cole.
Men som dagene skred frem, mistede familien langsomt håbet, og da der var gået en uge, og Sage stadig ikke var vendt hjem, frygtede man det værste for den blinde hund.
Ikke mindst fordi der lever mange vilde pumaer i bjergene omkring Boulder Creek.
Af samme grund blev familien mere end lykkelige, da Dan Estrada kunne bringe Sage sikkert hjem igen.