Der er en hund i den brændende bil: Se så, hvad betjenten gør

Skrevet af Henrik R

13/09/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En amerikansk betjent bliver hyldet på de sociale medier, efter han reddede en hund fra at brænde ihjel.

Dagens topnyheder

Politibetjente, brandfolk og ambulancereddere bliver ofte omtalt som hverdagens helte, fordi de redder liv på daglig basis. 

Det er som regel menneskeliv, der er tale om, men for øjeblikket bliver en amerikansk betjent hyldet på blandt andet TikTok, fordi han reddede en hunds liv - og det hele blev endda optaget af hans eget 'bodycam'. 

Reddet ud af flammerne

På en video, der er blevet delt på TikTok, og som i skrivende stund har fået tæt på 300.000 ‘likes’ på kun ét døgn, kan man se, hvordan betjenten kommer frem til en yderst kaotisk situation. 

På vejen holder en bil, som er fyldt med røg, og ved siden af står en panisk mand, som ved betjentens ankomst råber: “Hjælp! Der er en hund i bilen!”

“En hund i bilen?” lyder det fra betjenten, som lynhurtig reagerer ved at hive sin stav frem, løbe hen til bilen og smadre venstre bagrude, mens den paniske mand fortsætter med at råbe. 

Herefter forsøger betjenten desperat at kalde hunden til sig, mens han lyser ind i den røgfyldte kabine - desværre uden held - men så forklarer den paniske mand, at hunden er i bagagerummet. 

Derfor løber betjenten hurtigt om og smadrer bagruden, hvor det sammen med hundens ejer lykkes ham at lokke hunden frem, så de kan se den.

Herefter får betjenten efter lidt besvær fat om hunden, så han kan bære den ud af bilen og røgen. 

Til slut i videoen kan man høre, hvordan betjenten ikke er helt upåvirket af den giftige røg, men han er uden tvivl blevet dagens helt. 

Se den rørende video herunder: