Gys! Denne edderkop kan bide gennem menneskehud – og så er den nået faretruende tæt på Danmark

Skrevet af Nils Würtzenfeld

28/08/2016

Mest læste i dag

Hvis man lider af araknofobi – altså frygt for edderkopper - så bør man måske gøre sig selv den tjeneste ikke at læse videre.

For en edderkop, der ellers hører til i Middelhavsområdet, har valgt at tage turen til det nordlige Europa, hvor den er blevet fundet flere steder i England og i særdeleshed i London-området. Det skriver The Sun.

Hvordan edderkoppen har taget turen til det engelske, er fortsat et mysterie for de britiske eksperter, men eftersom den har valgt at rejse herop, så overvejer mange sikkert lige nu at tage flugten den anden vej.

For Zoropsis Spinimana, som edderkoppen hedder, minder ikke om de ottebenede udgaver vi ellers er vant til – desværre.

For 'The spiny false wolf-spider', som den er blevet døbt i England, har et bid så kraftigt, at det kan trænge gennem menneskehud.

- Denne edderkop er stor nok til at lade sig intimidere, og det er en af de få edderkopper i Europa, der kan bide igennem menneskehud med dens tænder, og det resulterer i et smertefuldt bid, forklarer en kilde fra British Wildlife Magazine.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er denne behårede sydeuropæer, der nu er kommet til England. Foto: Shutterstock

Matt Shardlow, der er ekspert i insekter, maner dog til ro og forklarer, at selvom et bid fra den store krabat kan gøre ondt, så er det ganske harmløst for mennekser.

Faktisk peget han på, at der også kan være fordele forbundet med edderkoppens indtog i England.

- Heldigvis er 'The spiny false wolf-spider' harmløs for mennekser, og faktisk kan den hjælpe med at kontrollere mængden af fluer og andre insekter i huset, fortæller han.

Den er god med dig Matt – her på redaktionen vil vi til hver en tid foretrække en fluesmækker!

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: