Mand efterlader rå bøf i sin bil: Da han vender tilbage, er den færdig

Skrevet af Henrik R

16/01/2019
Foto: Mildura Dockside Cafe
Foto: Mildura Dockside Cafe
En ejer af en australsk cafe ville gerne gøre folk mere opmærksomme på, hvor farligt det kan være at efterlade børn og kæledyr i en varm bil. Han efterlod derfor en rå bøf, og den var stegt, da han kom tilbage.

Dagens topnyheder

Sommeren 2018 i Danmark var uden tvivl en af de varmeste nogensinde, og varmen satte den ene rekord efter den anden. Den hedebølge vi oplevede i Danmark, er dog intet i forhold til den de oplever i Australien i disse dage, hvor de ligeledes får sat den ene varmerekord efter den anden.

Store dele af Australien oplever i disse dage varmegrader i midten af 40erne, mens de enkelte steder har været helt oppe omkring de 50 grader. Sidder man i en indelukket bil, er temperaturen dog noget højere, og faktisk er det muligt at stege kød i bilerne, så varmt er det.

Ejeren af en australsk café valgte derfor at sætte en rå bøf ud i en metalbøtte, som blev placeret i bilen klokken 11:00 om formiddagen. Han returnerede til sin bil igen klokken 16:00, hvor varmegraderne udenfor var rapporteret til at være 46 grader.

Da han satte sig ind i bilen igen, kunne han se bøffen i den grad var gennemstegt.

Foto: Mildura Dock Cafe

Efterlad ikke børn, ældre og kæledyr i bilen

Ejeren af den australske café ønskede at rette bevågenhed mod de høje temperaturer, der kan være i parkerede biler, da man jævnligt hører historie om børn og kæledyr, der er blevet efterladt med et vindue der kun er en anelse åbent.

”I går klokken 11.00 satte jeg en porterhouse steak i min bil, som var parkeret i skyggen, hvor den stod indtil klokken 16:00. Den var meget gennemstegt, da jeg kom tilbage. Med denne varmebølge, så husk venligst aldrig at efterlade børn, ældre eller dyr i bilen. Tjek altid op på ældre naboer, og sikre at kæledyr har mulighed for at holde sig kolde og drikke vand” skriver ejeren af Muldura Dockside Cafe i et opslag på Facebook.

Som kommentar til opslaget har en person ved navn Emzel Washington uploadet et billede af, at hans blyant er smeltet i bilen, og derfor er hun slet ikke i tvivl om, at man godt kan stege en bøf.