Mor åbner døren til toilettet på sit hotelværelse: Besvimer af skræk, da hun ser, hvem der gemmer sig derude

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/03/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En stakkels mor mistede bevidstheden, da en overraskelse blev lidt for nervevirrende.

Mest læste i dag

En 64-årig britisk kvinde fik sit livs chok, da hendes datter, som hun troede befandt sig på den anden side af jorden, pludselig stod foran hende. Det skriver Daily Mail.

Datteren Lucy Pattern havde været væk i ni måneder, hvor hun sammen med sin kæreste havde rejst i både Asien, Australien og USA, men da datoen nærmede sig, hvor hendes mor fyldte år, forberedte datteren en særlig overraskelse.

Planen var, at hendes 64-årige mor, Zandra Pattern fra Cornwall i det sydvestlige England, skulle rejse til London et par dage, hvor familien skulle fejre hendes fødselsdag. 

Derfor bookede 25-årige Lucy Pattern i hemmelighed en flybillet til den engelske hovedstad for at overraske sin mor med et uventet gensyn.

På moderens fødselsdag havde Lucy Pattern sendt en lykønskning over sms, hvori hun skrev, at hun befandt sig i Nevada, USA. I virkeligheden var den snu datter på vej hjem, og da hun og kæreste landede i London, kørte de straks til moderens hotel, hvor datteren gemte sig på badeværelse.

En video af episoden viser efterfølgende, at den sjove overraskelse dog var lidt for meget af det gode for stakkels Zandra Pattern.

For da den intetanende fødselar åbnede døren til hotelbadeværelset, og hendes datter kom til syne, sendte chokket alt luft ud af Zandra Pattern, der besvimede af forskrækkelse.

Hurtigt kommer moderen dog til sig selv og kan omfavne sin datter, der ikke kan lade være med at grine af den overraskende reaktion.