Mor dræbt kort efter sin barselorlov - en dag senere finder faderen denne køleboks foran døren

Foto: Faithit/Familien Zerebny

En kvindelig betjent mistede livet kort tid efter, hun kom tilbage i job efter barsel.

Den 8. oktober fik den californiske mand Zachary Zerebny den værst tænkelige besked.

Hans kone, 27-årige Lesley, var ude af huset og på en af sine første vagter som politikvinde efter endt barsel med parrets blot fire måneder gamle datter Cora.

Men Lesley kommer ikke hjem igen, lød den tragiske besked den aften.

Hun rykkede tidligere samme dag ud til en sag om vold i hjemmet og endte i et skuddrama, der dræbte både den unge mor og hendes erfarne partner, som i øvrigt ikke skulle have været på vagt den aften.

Tilbage er Zachary med den fire måneder gamle datter Cora, der stadig var afhængig af moderens mælk, ifølge sitet faithit, der modtager pengedonationer til de efterladte.

Foto: Faithit/Familien Zerebny

Midt i sorgen og chokket ringede det på døren 24 timer efter den første melding om drabet.

Udenfor stod en køleboks med, der viste sig at indeholde over 14 liter brystmælk, som tilfældige og betænksomme mødre fra nærområdet havde pumpet ud og doneret til den lille datter. Det var nok mad til en måneds forbrug for lille Cora.

Foto: Faithit/Familien Zerebny

En af flaskerne bar en markat med en besked til familien:

- I den her familie, er der ingen, der skal kæmpe alene.

Læs også

Sønderknust mor dør kun to måneder efter baby-datter gik bort

En uge senere stod der mere mælk klar – denne gang nok til et helt års forbrug for den lille pige.

Foto: Faithit/Familien Zerebny

Mælken bliver testet og screenet for en sikkerheds skyld, men Zachary er overvældet over den gavmilde indsats og omsorg, som komplet fremmede har vist ham og familien.

Politiet har på hans vegne bedt andre, der gerne vil hjælpe, om at donere deres mælk til en såkaldt mælkebank eller et lokalt hospital, så andre små børn i nød kan få gavn af gaverne, nu hvor Zachary har nok til at hjælpe sin datter videre uden moderen. 

Foto: Faithit/Familien Zerebny

Se også historien fortalt i videoen her:

Mothers Donate Breast Milk for Baby of Officer Killed in the Line of Duty

 

Læs også

 

.

Dagens Gossip