Par tog DNA-test for sjov: Resultatet chokerede hele familien

Skrevet af Henrik R

20/07/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Et par blev chokeret, efter at have taget en DNA-test for sjov. De opdagede nemlig, at manden ikke er biologisk far til deres barn

Dagens topnyheder

Donna og Vanner Johnson fra Utah i USA besluttede at købe en DNA-test for sjov. Da de fik resultaterne en måned senere, blev hele deres verden vendt på hovedet.

Parret fandt nemlig ud af, at deres 12-årige søn, der blev undfanget på en fertilitetsklinik, ikke var Vanners biologiske barn, da der skete en fejl på klinikken, der medførte, at Donnas æg ved et uheld blev befrugtet med en fremmed mands sæd.

Da han udtalte sig til den amerikanske tv-station ABC4, sagde Vanner Johnson, at han ikke helt kunne tro på, hvad han læste.

"Da jeg kiggede på siden, og så mor til ham og ukendt far, tænkte jeg: 'Hvad mener du med ukendt far?'. Jeg er hans far," lød det fra Vanner Johnson.

Vanner og hans kone, Donna, gennemgik IVF-behandling i 2007, efter at have fundet ud af, at det ikke ville være muligt for dem at få deres andet barn på egen hånd.

Donna sagde, at hun først opdagede, at der var noget galt, da der stod i resultaterne, at deres ældste barn kun var halvsøskende til sin yngre bror.

Testen afslørede, at Donnas æg ved et uheld var blevet befrugtet af en anden mands sæd under IVF-processen.

"Man forstår, at der er den mulighed, men det er så fjernet," lød det fra Vanner, der fortsatte:

"Der var mange følelser, vi måtte arbejde os igennem, herunder adskillelsen fra, at vores kærlighed til vores søn ikke har ændret sig... til det problem, vi havde med at gøre."

Parret indrømmede, at de havde vidst besked i et år, før de fortalte sandheden til deres søn. Dernæst tog de hul på en mission om at finde frem til drengens biologiske far.

Efter at det lykkedes at finde frem til den 'utilsigtede donor', tog Vanner kontakt til ham, og afslørede sandheden overfor den fremmede mand i, hvad han selv kaldte for 'den skøreste samtale, jeg nogensinde har haft i mit liv'.

Begge par er nu i færd med at anlægge sag mod fertilitetsklinikken, der begik fejlen, som medførte, at Vanner ikke er biologisk far til et af sine børn.

"Det er groft utilstrækkeligt, hvad vi har at gøre med," sagde Vanner, og fortsatte:

"Og da vi kom i gang med denne proces... Jeg troede, at på grund af det, vi har med at gøre, ville det blive behandlet anderledes eller mere varsomt, og det blev det slet ikke."