Privatdetektiv afslører: 3 tegn på at din mand er utro

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/03/2017
Frygter du, at din partner er dig utro? En rutineret privatdetektiv har afsløret de tre mest almindelige tegn på, at han har fundet en anden.

Mest læste i dag

Går du med en knugende fornemmelse i maven, en voksende uro i kroppen og en ulmende fornemmelse af, at din mand er dig utro?

Måske er din frygt ubegrundet, og måske har der noget om snakken.

Du finder desværre ikke frem til sandheden ved blot at gætte, men der findes dog en række tegn på, at din mand ikke har helt rent mel i ægteskabsposen. Det skriver Independent.co.uk.

Det er en australsk privatdetektiv med mange års erfaring ud i at overvåge utro ægtefælder, der nu afslører de tre mest sikre tegn på, at han er dig utro.

1. Mobiltelefonen

Hvis din mand vender sig væk fra dig, når han sms’er, hvis han pludselig ændrer telefonens adgangskode, hvis han ikke er meget for at lade dig kigge med på skærmen, eller hvis du ofte tager ham i at slette meget på mobilen, så er det ikke gode tegn. Ikke at du skal snage i hans telefon, men hvis han pludselig værner overdrevet meget om sine digitale korrespondancer, så bør du være bekymret.

2. Løgn

Hvis du tager din mand i at lyve om, hvor han har været, eller hvad han skal, bør der i den grad ringe nogen alarmklokker. Med mindre din fødselsdag er lige rundt om hjørnet, så er det ikke almindeligt, at par lyver direkte for hinanden – og da slet ikke med jævne mellemrum.

3. Mavefornemmelsen

Du går måske og beroliger dig selv med, at du er blevet paranoid, og at du kun ser spøgelser. Men hvis du gentagende gange oplever flere eller alle af ovenstående punkter, så bør du i den grad reagere på det. Din mavefornemmelse er bestemt værd at lytte til, hvis du har en eller flere suspekte observationer til at bakke den op.