En lillebror kom sin storesøster til undsætning, da hun i vrede råbte fra sit værelse.
Lige nu læser andre
Når man er teenager, synes livet som regel ekstra hårdt.
Sådan havde amerkanske Kaley Ramsberger det i hvert fald i søndags, da hun i et anfald af… ja, teenage-syge, smækkede med døren og i raseri råbte fra sit værelse:
– Jeg hader mig selv!
Siden er episoden dog gået Twitter rundt. Ikke på grund af Kaley Ramsberger, men på grund af hendes kvikke lillebror. Det skriver Someecards.com.
Læs også
For et par minutter efter søsterens udbrud, skubbede broderen forsigtigt en seddel ind under døren til Kaley Ramsbergers værelse, hvorpå der stod:
– Jeg hader også mig selv.


På det sociale medie blev lillebroderen øjeblikkeligt hyldet i takt med, at billedet blev delt flittigt.
En stor andel af de brugere, der kommenterede på den søde seddel, har fremhævet, at man da ikke kan andet end at elske sådan en lillebror, mens nogen få i stedet udtrykte bekymring for, hvorvidt broderen faktisk går og hader sig selv.
Efter den store opmærksomhed har Kaley Ramsberger efterfølgende lagde en video på Twitter, hvortil hun skriver:
– Folkens, min bror og jeg er bedste venner, jeg elsker ham meget og det er ikke muligt, at han kan hade sig selv, lyder det fra Kaley Ramsberger, der dermed forsikrer andre om, at hendes bror har det fint og udelukkende forsøgte at opmuntre sin rasende teenagesøster.
