Bølge af voldsomme og seksuelle overfald rammer dansk by: Er der tale om samme gerningsmand?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

25/09/2018
Foto: Morten Germund/Scanpix
Foto: Morten Germund/Scanpix
En stribe grove blufærdighedskrænkelser har de seneste dage ramt Greve. Politiet efterforsker nu, hvorvidt der er tale om den samme gerningsmand.

Mest læste i dag

Mandag kunne Dagens.dk skrive om to grove overfald på to piger på henholdvis 8 og 11 år, der fredag fandt sted i Greve syd for København. 

Nu er endnu tre kvinder blevet overfaldet og krænket.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

De to unge piger blev begge overfaldet fredag, og mandag eftermiddag klokken 16.35 modtog politiet endnu en anmeldelse - denne gang fra en 39-årig kvinde fra Greve.

Kvinden fortalte, at hun var kommet gående på stisystemet bag ved Enghusene i Greve, da en ung mand var kommet imod hende og havde grebet fat i hende.

Manden havde skubbet kvinden ind til siden, hvor han havde befølte hende på brysterne samt forsøgt at tage hende i skridtet. Det fik kvinden til at skrige, hvilket gjorde, at manden løb fra stedet ad stien, der fører i retning af Greve Gymnasium.

Forurettede kvinde har beskrev manden som:

  • Dansk af udseende
  • 18-20 år
  • 175-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Mellemlangt hår
  • Drenget udseende
  • Velsoigneret
  • Iført en gul regnjakke med en tværgående blå stribe nederst på jakken

Senere mandag modtog politiet en ny henvendelse klokken 18.12 fra en far fra Greve, der oplyste, at også hans 17-årige datter fredag 21. september - samme dag som de to små piger - var blevet udsat for en grov blufærdighedskrænkelse.

Den 17-årige pige var kommet gående på stisystemet på vej fra Greve Gymnasium, da en mand på cykel standsede op og befølte hende på brysterne. Pigen skreg op, hvilket fik manden til at flygte.

Forurettede beskrev manden som:

  • Dansk af udseende
  • Iført grå hættetrøje med gule striber
  • Medbragte en cykel

Klokken 19.18 mandag ringede et femte offer - en 34-årig kvinde fra Greve - til politiet og fortalte, at hun var kommet gående på stien bag Stenås, da hun blev indhentet af en fremmed mand, der kom løbende bagfra

Han væltede hende omkuld på jorden, hvor han befølte hende i skridtet og på kroppen udenpå tøjet. Kvinden råbte af manden, der flygtede fra stedet.

Forurettede beskrev manden som:

  • 20-25 år – måske yngre
  • Lyst kraftigt hår
  • Cirka 180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Iført sort hættetrøje med hætten trukket op og mørke bukser

Ved de to hændelser, der skete mandag aften, kørte politiet til stedet og ledte i området efter en gerningsmand, der svarede til signalementet. De fandt ingen tilsvarende.

Indtil videre har fem overfald fundet sted, og da mønsteret og beskrivelserne af overfaldsmændene i høj grad er tilsvarende, kunne noget tyde på, at der muligvis er tale om samme overfaldsmand.

Under alle omstændigheder undersøger politiet lige nu, om der er ud fra signalementerne og de forurettedes forklaringer, er tale om samme gerningsmand.

I den forbindelse vil lokalpolitiet i Køge meget gerne høre fra vidner, der har set en yngre mand, der bevægede sig rundt både til fods og på cykel på stisystemerne i Greve i perioden fra fredag 21. september og frem.

Politiet kan kontaktes på telefon 114, såfremt man har oplysninger i sagen.

Læs også

Berettermodellen - Har du nogensinde tænkt over, hvordan Terminator 2 eller Ondskabens Hotel som film er bygget op rent fortællemæssigt? Det er i ikke tilfældigt. Berettermodellen er et redskab til analysere, hvordan en film eller en novelle bliver fortalt.

Dækningsgrad - Virksomhedens dækningsgrad viser hvor meget af omsætningen der går til at dække de faste omkostninger. Her finder du også et eksempel på beregning af dækningsgraden.

Helbredstillæg - Som folkepensionist kan du søge helbredstillæg og personligt tillæg. Vi har samlet alle informationer her og i overskueligt skema, samt alle satser og regler for at få udbetalt helbredstillægget.