Pas på i trafikken: Mandag går politiet målrettet efter disse bilister

Nils Würtzenfeld

399 uger siden

|

14/11/2016
112
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En ny kampagne sætte en bestemt gruppe bilister i politiets søgelys fra mandag 14. november.

Dagens topnyheder

Holder du afstand i trafikken? Ellers må du hellere begynde på det.

Først og fremmest fordi bilister, der ikke holder afstand, øger risikoen for at indgå i en trafikulykke 12 gange, men også fordi politiet i den kommende uge sætte fokus på netop denne type trafikforseelse.

'Hold afstand' hedder den kampagne, som Rigspolitiet i samarbejde med Vejdirektoratet sætter i gang fra mandag 14. november til og med søndag den 20. november.

I denne periode vil landets betjente være særligt opmærksomme på bilister, der ikke formår at holde afstand til bilen foran.

- Vi kan se, at mange bagendekollisioner på motorvejen sker, når der er optakt til kødannelse. Hvis vi kører for tæt på hinanden, er der simpelthen ikke afstand nok til at nå at reagere, når bilisten foran træder hårdt på bremsen, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Vejdirektoratet startede allerede 'Hold afstand'-kampagne i april i år, men får nu assistance af politiet, der i denne uge bidrage ved at finde bødeblokken frem for at slå hårdt ned på skødesløse bilister.

Ud over at det er risikabelt at køre for tæt på en forankørende, er det også en overtrædelse af færdselsloven. 

Afhængig af grovheden af overtrædelsen kan man risikere at få en bøde, et klip i kørekortet eller en betinget frakendelse af førerretten. Det skete sidste år for mere end 500 bilister.

- Mange bilister er ikke opmærksomme på, at de kører for tæt. Når politiets medarbejdere stopper bilister i trafikken og viser filmoptagelser af deres kørsel, bliver mange overraskede over, at de ikke holder tilstrækkelig afstand og dermed skaber farlige situationer, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

5 gode råd til at holde sikker afstand i trafikken

- Tilstrækkelig afstand vil i de fleste tilfælde svare til to sekunder i tidsafstand i normalt føre, hvis man er en erfaren bilist.

- Du kan fx lægge mærke til, hvornår bilen foran passerer en kantpæl. Du skal kunne nå at tælle ’tyve, enogtyve, toogtyve’, inden du selv passerer samme kantpæl.

- En anden tommelfingerregel er, at afstanden til den forankørende i meter skal være hastigheden divideret med to. Det vil sige, at afstanden til den forankørende bil bør være 50 m, hvis du kører 100 km/t. På motorveje er der typisk 100 m mellem hver kantpæl.

- Nogle steder kan du bedømme afstanden ved hjælp af afstandspile på motorvejen. Der skal være to pile synlige mellem din bil og bilen foran, for at afstanden er stor nok. Symbolerne bliver dog brugt på udvalgte steder på motorvejene, hvor der kan forventes ensartet hastighed.

- Vær særligt opmærksom på, om du holder nok afstand, hvis det er tåget eller regner, hvis kørebanen er glat, eller hvis der er meget trafik.

Læs også:

Blødkogt æg - De fleste danskere elsker at starte dagen med blødkogte æg til morgenmad. Her finder du kodetider på alt fra smildende æg, hårdkogte æg til blødkogt æg.

Æggekage - Gammeldags æggekage med tomat og bacon kender vi alle. Her finder du den bedste opskrift på æggekage til alle lejligheder.