Nogle ting kan ikke erstattes af forsikringen, derfor leder politiet i disse dage efter en håndfuld ejere af stjålne vielsesringe.
Lige nu læser andre
Hedder du Hanne, Susanne, Anders, Bendt eller Carlo? Eller gør din partner det?
Hvis ja, så tjek lige om din vielsesring sidder på fingeren eller ligger i skuffen.
Nordsjællands Politi er nemlig kommet i besiddelse af fem vieselsesringe, som gerne skulle ende hos de rette ejere, skriver sn.dk. Fundet af ringene er sket hos to indbrudstyve, som nu er varetægtsfængslede.
Læs også

I de fem stjålne ringe er der indgraveret følgende: Hanne 27-10-93, Susanne 18-4-92, Anders 18-4-92, Bendt 5-9-69 og Carlo 31-2-52.

Nordsjællands Politi har især bidt mærke i, at Carlo er blevet gift den 31. februar, selvom datoen ikke findes.

Billeder af alle ringe med dato og navn kan ses på sn.dk.
Hvis ringen er din eller din partners, kan du kontakte politiet, der naturligvis kræver bevis for, at du ringens ejer.
Henvendelse kan ske på på mail til hrc001@politi.dk.