Forside Videnskab Bomuldshund (Coton de Tulear)

Bomuldshund (Coton de Tulear)

Bomuldshund - Coton de Tulear
Bomuldshund - Foto: Shutterstock

Bomuldshundens Historie og Anvendelse

Lige nu læser andre

Der er en smule uenighed om, hvor Coton de Tuléar racen eller Bomuldshund, som den kaldes på dansk, oprindelig kommer fra. Det mest sandsynlige er dog nok, at Bomuldshunden oprindeligt stammer fra Europa, da små hvide hunde med silkeblødt hår har været kendt i Middelhavsområdet i flere tusinde år. Det menes at hunde som Bichon Havanais, Malteser,  Papillon og en art vilde terrier er dens forfædre. 

Når der ikke er absolut enighed om dens oprindelse, så skyldes det, at befolkningen på  Madagaskar hævder, at racen er deres og at ”Coton de Tulear” blev opdaget tilbage i det 15. århundrede. På dette tidspunkt var Det Indiske Ocean stærkt trafikkeret af handelsskibe, og ruten gik normalt omkring Kap Det Gode Håb  på spidsen af det afrikanske kontinent, ind i Mozambique-kanalen og derefter ind i Det Indiske Ocean.  Kvindelige passagerer på disse ture, havde små selskabshunde med på turen, og disse hunde bidrog til at holde skibet fri for rotter. Det formodes, at Bomuldshunden er opstået, fordi nogle hunde har reddet sig i land på Madagaskars kyst efter et skibbrud, og der overlevede de som vilde hunde. 

Det fortælles, at racen kom til Madagaskar, da et skib strandede ud for øen Réunion for flere hundrede år siden.  Rundt om havnebyen Tuléar blev vilde hunde indfanget og brugt som gårdhunde og nogle gange som jagthunde. Nogle af hundene blev kæledyr ved kongens hof og i velhavende Madagaskar hjem. Hunderacen har sit navn dels fra havnebyen Tuléar og dels på grund af sin hvide bomuldsbløde pels.  Coton  de Tuléar betyder ”bomuld fra Tulear”.

De små hunde har igennem århundreder levet vildt på øen, hvilket sandsynligvis har været med til at skabe  en sund, livlig, muskuløs og klog lille hund, der har skullet klare sig i de barske tropiske omgivelser på Madagaskar.

Læs også

Omkring 1950 kom enkelte hunde til Frankrig, og i 1970 blev racen godkendt. I 1971 blev racen officielt anerkendt i FCI og dermed i Dansk Kennel Klub. De første 2 eksemplarer kom til Danmark i 1990. I januar 2013 var der i alt registreret 8.387 Bomuldshunde i Danmark og i dag er Bomuldshunden Danmarks mest googlede hunderace og for øvrigt utrolig populær verden over.

Bomuldhunden er en selskabshund og en udpræget familiehund, og den er kendt som en allergivenlig hund, da den ikke fælder eller har underuld og derfor ikke danner skæl, som ofte er årsagen til allergisk reaktioner. 

Karakteristika for Bomuldshunden

  • Bomuldshunden er en afslappet, tolerant og robust lille hund
  • Den er en udpræget selskabshund og knytter sig stærkt til sin familie
  • En kærlig og trofast lille hund, der følger dig som en skygge
  • Den kigger på dig og ligger hovedet på skrå, når du taler til den, og den prøver at svare
  • Bomuldshunden er meget børnevenlig
  • Den er legesyg og elsker legetøj
  • Bomuldshunden er en allergivenlig hund
  • Den lugter næsten ikke af hund, heller ikke når den er våd
  • Den er også generelt venlig overfor andre hunde og fremmede mennesker
  • Bomuldshunden kræver en hel del pelspleje
  • Den fælder næsten ikke
  • Den bryder sig ikke om at være alene hjemme.
  • Gennemsnitslevealderen for en Bomuldshund er 13 – 19 år.

Fakta om Bomuldshund

Oprindelsesland: Madagaskar / Frankrig

Bomuldshund størrelse: Hanners skulderhøjde er mellem 26 og 28 cm og skulderhøjden for tæver er mellem 23 og 25 cm 

Bomuldshund vægt: Hanner bør veje fra 4 til højst 6 kg og tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg

Farver: Hvid evt. med et strejf af lysegråt eller rødgult på ørerne. Bomuldshund sort er mere sjældne.

Bomuldshund racer: Coton de Tuléar, Cotons eller Coton’er

Type: Selskabshund, familehund