Det kan være svært at vide, hvornår man skal indsætte komma. Her finder du en kort guide over kommaregler ifølge Dansk Sprognævn.
Lige nu læser andre
Otte nemme regler for at sætte kommaer korrekt.
Kommaregler
1. Der bruges komma ved opremsninger
Et par eksempler:
– På gården havde bondemanden grise, køer, kyllinger og får.
Læs også
– Vi skal i biograden med Camilla, Charlotte og Marie.
Husk at på dansk, i modsætning til engelsk, sættes der ikke komma mellem næstsidste og sidste led i en opremsning.
2. Brug komma ved præciserende og forklarende tilføjelser
Et eksempel:
– Jesper, holdets klart bedste spiller, tog sagen i egen hånd.
3. Brug komma mellem helsætninger
Et par eksempler:
– Karen så fjernsyn, og Morten spillede computer. (2 helsætninger)
– Karen sad ved spisebordet og læste lektier. (kun 1 helsætning)
4. Brug komma mellem sideordnede bisætninger
Et par eksempler:
– Hvem hun er, og hvad hun hedder, aner jeg ikke.
– Jeg tvivler ikke på at hun er loyal, og at hun vil forsvare os.
5. Brug komma foran ledsætninger – eller man kan undlade
Et par eksempler:
– Jeg tror, at hun ved det. ELLER Jeg tror at hun ved det.
– Jeg ved ikke, hvem hun er. ELLER Jeg ved ikke hvem hun er.
6. Brug komma efter ledsætninger
Et par eksempler:
– Hvis du ikke holder op øjeblikkeligt, går jeg min vej.
– At de er søskende, ved da enhver.
7. Relative bisætninger: Brug komma før og efter parentetiske relative bisætninger
Et eksempel:
– Skolens rektor, som ingen havde ventet, stod pludselig i døren.
Brug disse kommaregler før bestemmende relative bisætninger
Et par eksempler:
– Den, der løber stærkt, bliver aldrig fanget
– Den der løber stærkt, bliver aldrig fanget
8. Brug altid komma foran ’men’, hvad enten ’men’ indleder en sætning eller ej
Et par eksempler:
– Hun kom ikke hjem i går, men det gør ikke noget.
– Jeg så godt hende, men ikke ham.
Se også vores sprogguide for flere tips og tricks til det danske sprog.