Forside Nyheder Queiroz vil alligevel fortsætte som iransk landstræner

Queiroz vil alligevel fortsætte som iransk landstræner

Queiroz vil alligevel fortsætte som iransk landstræner

Lige nu læser andre

Mindre end en måned efter at have sagt farvel til jobbet som landstræner for det iranske landshold, har Carlos Queiroz nu ombestemt sig.

Portugiseren gjorde under VM i Brasilien ellers klart, at hans tid i Teheran var forbi med iranernes VM-exit, men nu sigter han efter at lede holdet ved Asian Cup i Australien i januar næste år.

– Vi skal forhandle kontrakten i detaljer. Jeg ønsker at fortsætte som iransk landstræner, siger Queiroz ifølge nyhedsbureauet Reuters til Teheran Times.

– Jeg vil altid have iranerne i hjertet. Jeg vil gerne blive i jobbet, men aftalen er endnu ikke på plads.

Læs også

Carlos Queiroz, der har en fortid som træner for Real Madrid og det portugisiske landshold, overtog Iran i 2011 og førte holdet succesfuldt gennem kvalifikationen til VM i Brasilien.

Her blev det til et point i tre puljekampe. Iran startede med 0-0 mod Nigeria, men tabte herefter til både Argentina og Bosnien.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK