Forside Nyheder Dansk bokser møder tidligere verdensmester

Dansk bokser møder tidligere verdensmester

Dansk bokser møder tidligere verdensmester

Lige nu læser andre

Dennis Ceylan skal møde en tidligere verdensmester ved boksestævnet Nordic Fight Night den 14. marts i Ballerup Super Arena.

Den 25-årige dansker skal bokse mod den 36-årige russer Dmitry Kirillov, som fra 2007-08 var IBF-verdensmester i superfluevægt.

– Kirillov er tidligere verdensmester og uden tvivl den hårdeste modstander, jeg har mødt.

– Jeg er nødt til at være klar. Jeg er nødt til at bevise mit værd og vise, at jeg har, hvad der kræves for at nå toppen, siger Dennis Ceylan i en pressemeddelelse.

Læs også

Dmitry Kirillov har kun bokset tre kampe, siden han mistede VM-bæltet i 2008.

Efter knapt fem års pause gjorde han i 2013 comeback med to sejre, mens han tabte sin seneste kamp.

Russeren tabte tilbage i 2002 en EM-kamp i Viborg til Spend Abazi. Danskeren vandt på point efter 12 omgange.

Dmitry Kirillovs rekordliste lyder på 31 sejre, fem nederlag og en uafgjort kamp siden debuten som professionel i 1998.

Dennis Ceylan har vundet 13 kampe og bokset en uafgjort, siden han blev professionel i 2012.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK