Forside Nyheder Venstre vil fremme integration med gulerod og pisk

Venstre vil fremme integration med gulerod og pisk

Venstre vil fremme integration med gulerod og pisk

Lige nu læser andre

Der venter en krukke guld for enden af regnbuen til de kommuner, der bliver bedre til at integrere indvandrere og få dem i arbejde eller uddannelse.

Omvendt skal de kommuner, der yder den ringeste indsats, fremover have færre penge mellem hænderne.

Det er en del af Venstres integrationsudspil som følger i kølvandet på regeringens, der blev fremlagt for nylig. Det skriver Berlingske.

– Jeg tror aldrig, at det bliver millimeterretfærdighed, men princippet er, at en kommune bliver præmieret, hvis den får én procent flere indvandrere i uddannelse eller arbejde, og det er ligegyldigt, om det er i Billund eller Odense, siger Martin Geertsen til Berlingske.

Læs også

Kommunernes integrationsindsats skal måles på uddannelse og beskæftigelse. Pengene skal hentes ved at sløjfe 16 statslige puljer, som alle kommuner i dag har mulighed for at ansøge.

Det er eksempelvis puljer til at fremme unges mentale sundhed eller klippekort til ekstra hjemmehjælp.

I seks af de 10 kommuner, som Kora ranglister som de dårligste til at få indvandrere i beskæftigelse, sidder en Venstre-borgmester.

Berlingske har taget kontakt til flere af disse V-borgmestre, og flere af dem er ikke udpræget begejstrede for deres partis udspil.

– Jeg er dybt bekymret for, at det her udspil bliver til virkelighed, siger borgmester i Langeland Kommune, Bjarne Nielsen (V), til Berlingske.

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), tvivler også på, at en kombination af kontant belønning og straf til kommunerne vil få flere indvandrere i arbejde.

I regeringen mener social- og integrationsminister Manu Sareen (R), at Venstre overser kommunernes forskellige forudsætninger og kalder forslaget for “problematisk”.

– Vi skal hjælpe vores medspillere i stedet for at rive tæppet væk under dem, og jeg bryder mig heller ikke om, at det skal finansieres ved at skære i puljer, som er målrettet folkeskolen eller psykiatrien, siger Manu Sareen til Berlingske.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK