Forside Nyheder Spaniens succestræner tager to år mere

Spaniens succestræner tager to år mere

Spaniens succestræner tager to år mere

Lige nu læser andre

Det spanske fodboldlandshold fortsætter med Vicente del Bosque som landstræner.

Den tidligere Real Madrid-træner bekræfter, at han har lagt to år på sin aftale, der stod til at udløbe næste år.

Allerede i sidste måned meddelte det spanske fodboldforbund, at man reelt var enig med Vicente del Bosque om at forlænge samarbejdet.

Dermed står han i spidsen for EM- og VM-guldvinderne til og med EM-slutrunden i Frankrig i 2016.

Læs også

– Jeg kan bekræfte, at jeg har skrevet kontrakt med landsholdet til 2016, siger Vicente del Bosque.

Den 62-årige træner tiltrådte som landstræner for Spanien, kort efter at landet vandt EM-guld i 2008.

To år senere førte Vicente del Bosque Spanien til landets første VM-titel, og sidste år blev EM-guldet genvundet.

Træneren havde tidligere stor succes hos Real Madrid, som han blandt andet førte til Champions League-titler i 2000 og 2002.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK