Forside Nyheder Janukovitj: Aftale om at løse krisen er nået

Janukovitj: Aftale om at løse krisen er nået

Janukovitj: Aftale om at løse krisen er nået

Lige nu læser andre

Lederne af den ukrainske opposition og præsident Viktor Janukovitj er i løbet af natten blevet enige om en løsning på konflikten i Ukraine, oplyser præsidentens presseafdeling ifølge Reuters.

Oplysningen er hverken bekræftet af oppositionen eller udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland og Polen, der også har siddet med ved nattens forhandlinger.

Den ukrainske præsidents presseafdeling siger i udtalelsen, at aftalen vil blive underskrevet ved middag, men undlader at give yderligere oplysninger om, hvad den indebærer.

– Parterne er blevet enige om hovedpunkterne i en aftale om at løse krisen. Underskrivelsen af aftalen er ventet klokken 12, lyder det i udtalelsen.

Læs også

I de seneste døgn har urolighederne kostet mindst 77 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK