Forside Nyheder Hareide udtager fire nye spillere til landsholdet

Hareide udtager fire nye spillere til landsholdet

Hareide udtager fire nye spillere til landsholdet

Fodboldlandstræner Åge Hareide har udtaget FC Københavns Peter Ankersen, Rosenborgs Mike Jensen, Gents Lasse Nielsen, samt Ajax-spilleren Viktor Fischer til den trup, som i begyndelsen af juni spiller to landskampe i Japan.

De fire spillere var ikke med i Hareides første landsholdstrup i marts. Alle fire har dog tidligere spillet på landsholdet. Derfor er Brøndbys Frederik Rønnow eneste potentielle debutant i truppen.

I forhold til Hareides første danske landsholdstrup er Daniel Wass, Jonas Knudsen, Erik Sviatchenko og Jores Okore droppet. I de to førstnævntes tilfælde siger Hareide, at det skyldes, at spillerne er slidte.

Okore er i stedet med på Niels Frederiksens OL-landshold, der i juni spiller i Sydkorea.

Heller ikke målmanden Anders Lindegaard, der blev indkaldt undervejs i Hareides første samling, er med i truppen.

Her er Hareides trup:

* Målmænd:

Kasper Schmeichel, Jonas Lössl og Frederik Rønnow.

* Forsvarsspillere:

Andreas Christensen, Daniel Agger, Henrik Dalsgaard, Jannik Vestergaard, Lasse Nielsen Riza Durmisi, Peter Ankersen og Simon Kjær.

* Midtbanespillere:

Christian Eriksen, Lasse Schöne, Lasse Vibe, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Nicolaj Thomsen, Mike Jensen og William Kvist.

* Angribere:

Martin Braithwaite, Nicolai Jørgensen, Viktor Fischer og Yussuf Poulsen.

Kilde: DBU

/ritzau/

Ads by MGDK