Kamille Isaksen
Flere af fundene adskiller sig markant fra resultaterne i tidligere studier af covid-19.
Genetiske forskelle kan påvirke risikoen for smitte med den meget smitsomme Omikron-variant, og mønstrene adskiller sig fra tidligere covid-19 virusvarianter, viser et nyt stort internationalt studie ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet.
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet har i et nyt genetisk studie identificeret 13 genetiske markører, som er forbundet med smitte med SARS-CoV-2 Omikron-varianter.
Flere af fundene adskiller sig markant fra resultaterne i tidligere studier af covid-19.
“Det bemærkelsesværdige ved vores studie er, hvor anderledes resultaterne er sammenlignet med tidligere genetiske studier af covid-19. Ud af de 13 genetiske områder, vi identificerer, er otte ikke tidligere blevet koblet til smitte med SARS-CoV-2,” siger seniorforsker ved SSI Frank Geller, som er førsteforfatter på studiet.
Det stærkeste genetiske fund i studiet er lokaliseret i genet ST6GAL1, som spiller en rolle i udviklingen af immunforsvaret.
Forskerne fortæller, at den samme genetiske markør tidligere er blevet sat i forbindelse med modtagelighed for influenza.
Nye genetiske spor i immunforsvaret
Studiet viser desuden, at flere af de identificerede genetiske områder ligger tæt på gener, der er involveret i glycosylering – en biologisk proces, som påvirker, hvordan virus interagerer med menneskets celler.
“Fundene er interessante, fordi de peger på endnu uopdagede samspil mellem menneskets biologi og de forskellige SARS-CoV-2-varianter, som har udviklet sig,” siger sektionsleder på SSI Ria Lassaunière og tilføjer:
“Det peger på behovet for yderligere eksperimentelle studier for at forstå de bagvedliggende mekanismer.”
Genetisk modtagelighed for smitte afspejler virusudviklingen
Tidligere store genetiske studier af covid-19 har primært omhandlet smitte før Omikrons fremkomst.
Ifølge forskerne kan omfattende vaccinationsprogrammer og virussets hurtige udvikling være med til at forklare, hvorfor de genetiske mønstre for Omikron adskiller sig fra tidligere varianter.
“Vores resultater viser, at den genetiske baggrund for modtagelighed over for SARS-CoV-2 ikke er statisk,” siger Bjarke Feenstra, der er seniorforfatter på studiet og forskningsgruppeleder på SSI.
“Derfor er det vigtigt løbende at opdatere genetiske analyser i perioder, hvor nye varianter dominerer,” siger Bjarke Feenstra.
Studiet bygger på genetiske data fra mere end 150.000 personer smittet med Omikron og mere end 500.000 kontrolpersoner uden kendt SARS-CoV-2-infektion.
Data stammer bl.a. fra EFTER-COVID studiet, Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank i Danmark, samt andre store befolkningsundersøgelser i Finland, Estland og USA.
”De store biobanker med tilhørende register- og spørgeskemadata giver enestående muligheder for at opdage vigtige biologiske sammenhænge,” siger professor Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, der har været med til at lede forskningen.
Studiet er gennemført i et stort internationalt samarbejde og er nu offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
