En uhåndgribelig stor gruppe danskere er ramt.
Lige nu læser andre
Bekymringer fylder mere hos mange danskere, efter Donald Trump har haft sit første år som præsident. Især kvinder mærker uroen tydeligt, viser en ny måling.
Undersøgelsen, som Epinion har lavet for Sampension blandt cirka 1.000 danskere, peger på et markant mønster. Næsten halvdelen af alle adspurgte oplever flere bekymringer, som påvirker det mentale helbred. Hos kvinderne er andelen endnu højere, hvor mere end hver anden fortæller, at tankemylderet er vokset siden Trumps indsættelse.
Ser blikket fremad, bliver tallene ikke mindre. Over halvdelen frygter, at de kommende år med Trump i Det Hvide Hus vil give endnu flere bekymringer, og blandt kvinder er tallet seks ud af ti.
Det skriver B.T.
Verdenssituationen spiller ind
Ifølge Sampensions sundhedschef Nicoline Rosenlund hænger udviklingen tæt sammen med den globale situation, hvor krig, handelskonflikter og striden om Grønland fylder nyhedsbilledet.
Læs også
”Og at det forholder sig sådan, er trist og ja, bekymrende – ikke mindst i lyset af, at det i forvejen går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed i disse år,”
Sundhedschefen opfordrer samtidig til at passe på sig selv, hvis bekymringerne tager overhånd.
”Hvis man for eksempel mærker, at man bliver overvældet af det hele, og at bekymringerne tager til, så kan det hjælpe at tage en pause fra nyhedsstrømmen, trække vejret dybt nogle gange, gå en tur i naturen, tale med sine nærmeste om ens bekymringer og minde sig selv om, at der også sker gode ting – både i ens eget liv og i verden generelt for den sags skyld,”