Forside Livsstil Eksperter med ny anbefaling: Kvinder over 50 bør tage dette...

Eksperter med ny anbefaling: Kvinder over 50 bør tage dette kosttilskud dagligt

Piller, kvinde
Shutterstock

Kvinder over 50 år bør tage dette kosttilskud dagligt.

Kroppen går igennem mange forandringer, som årene går.

Det er en helt naturlig del af livet, at vi mærker, hvordan alderen sætter sit præg på os.

For kvinder er der særligt en periode, der kan have stor betydning for kroppens sundhed senere hen.

Overgangsalderen markerer et skifte, som kan påvirke blandt andet knoglerne.

Nu tyder ny forskning på, at vi måske skal tænke anderledes omkring, hvornår vi begynder at passe ekstra godt på os selv.

Ny forskning

Sundhedsstyrelsen har allerede anbefalinger for, hvornår man bør tage et dagligt tilskud af calcium.

Det gælder typisk for personer over 70 år, beboere på plejecentre, og dem, som har en øget risiko for knogleskørhed.

Et nyt dansk studie fra Københavns Universitet peger dog på, at kvinder med fordel kan starte meget tidligere.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i The American Journal of Clinical Nutrition, ifølge Senior News.

I studiet fulgte forskerne 417 kvinder, som alle var sunde og raske. Deres gennemsnitsalder var 56 år, og de blev opdelt i forskellige grupper.

Nogle af grupperne fik 800 milligram calcium dagligt, fordelt på to doser. Alle deltagere fik desuden D-vitamin, da det hjælper kroppen med at optage calcium effektivt.

En kontrolgruppe fik D-vitamin sammen med placebo i stedet for calcium.

Efter 12 måneder undersøgte forskerne kvindernes knoglemasse i rygsøjlen og lårbenshalsen, og her viste der sig en markant forskel.

Kvinderne, som ikke havde fået calcium, oplevede en reduktion i knoglernes mineraltæthed på omkring én procent.

De kvinder, der havde modtaget calcium, havde derimod formået at bevare deres mineraltæthed.

Allerede fra overgangsalderen

Resultatet kom bag på Inge Tetens, som er professor i ernæring og aldring ved Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

“Med vores nye studie kan anbefalingerne derfor nok præciseres, næste gang Sundhedsstyrelsen opdaterer dem,” siger hun.

På baggrund af studiets fund anbefaler Inge Tetens, ifølge Berlingske, at kvinder begynder at tage calcium allerede fra overgangsalderen. Det vil typisk være fra omkring 50-årsalderen.

Det er cirka 20 år tidligere, end Sundhedsstyrelsens nuværende generelle aldersgrænse.

En sådan ændring vil potentielt berøre mange danske kvinder, da omkring 750.000 kvinder er mellem 50 og 70 år.

Det er dog vigtigt at huske, at der endnu ikke er tale om en ny officiel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Inge Tetens påpeger selv, at eventuelle ændringer i de officielle anbefalinger bør hvile på mindst to lignende studier.

Studiet er derfor et vigtigt første skridt, men står ikke alene som grundlag for nye nationale retningslinjer.

Ads by MGDK