Forside Nyheder Danske volleyherrer taber knebent til verdensmestre

Danske volleyherrer taber knebent til verdensmestre

Danske volleyherrer taber knebent til verdensmestre

Lige nu læser andre

Det er sjældent, der er tilfredshed efter et nederlag, men ikke desto mindre tager det danske herrelandshold i volleyball flere gode ting med sig fra lørdagens nederlag mod de polske verdensmestre.

Polakkerne vandt 25-22, 25-21, 25-14 i åbningskampen i European League, der blev spillet i Antvorskovhallen i Slagelse. Holdene mødes samme sted søndag.

– Vi var super tændte og formåede at bringe kampen derhen, hvor vi gerne ville have den. Hvis vi havde været bedre i vores servemodtagning, som ellers har været super god i optakten, så havde vi haft meget lettere ved at presse dem i angrebet.

– Vi spillede voldsomt godt i store perioder af kampen, og vi lavede præcis lige så mange blokadepoint som Polen, det var suverænt, siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

Læs også

Danmark havde muligheden for at vinde andet sæt med en 18-15-føring, men så gik Danmark i stå, siger kantspilleren Peter Jensen.

– Vi spiller lige op med Polen i både første og andet sæt. Vi går helt i stå ved 20-20 i andet sæt. Vi skal være bedre i modtagningen, for vi havde en klar oplevelse af, at vi kan spille mod de her drenge. Den får et skrald i morgen, siger Peter Jensen.

Det er fjerde år i træk, at de danske volleyherrer er med i European League, som spilles fra 4. juli til 16. august. I hver runde spilles der to kampe mod samme modstander i løbet af en weekend. Næste weekend skal Danmark en tur til Israel.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK