Forside Nyheder Komiker fra Dødbringende Våben bliver Oscarvært

Komiker fra Dødbringende Våben bliver Oscarvært

Komiker fra Dødbringende Våben bliver Oscarvært

Lige nu læser andre

Den amerikanske komiker og skuespiller Chris Rock bliver vært for Oscar-uddelingen næste år.

Det er anden gang, at skuespilleren, som er kendt fra blandt andet Saturday Night Live og Miami Vice, skal stå i spidsen for det store show, der følges verden over.

– Chris Rock er i sandhed underholdningsindustriens “mvp,” siger David Hill og Reginald Hudlin, som producerer tv-showet, med henvisning til “most valuable player”.

– Komiker, skuespiller, forfatter, producer, instruktør og dokumentarist. Han har prøvet det hele. Han bliver en fænomenal vært for Oscar-showet, siger de to producenter.

Læs også

Chris Rock stod i spidsen for Hollywood-showet i 2005.

50-årige Rock har blandt andet spillet en rolle i Dødbringende Våben 4, men han er måske mere kendt for tv-roller og fra standup-show.

I en skriftlig udtalelse siger komikeren, at “det er stort at være tilbage”.

Showet, hvor filmindustrien blandt andet fejrer de bedste film, skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører, finder sted 28. februar i Los Angeles.

Den næste Oscar-uddeling er nummer 88 i rækken. Det første show blev afholdt i 1929.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK