Æg holdbarhed

Skrevet af webmaster

13/10/2019
Æg holdbarhed
Sådan kan du se om dit æg er friskt nok til madlavning.
Æg er en af de fødevarer der har en fantastisk lang holdbarhedstid, og de kan faktisk holde sig længere end æggebakken siger. Se, hvordan du afgør ægs holdbarhed.

Mest læste i dag

Hører du til dem, der opbevarer æggene i den bakke som de kom i, er det lidt lettere at finde ud af, om ægget er godt nok, men det er ikke svært at finde ud af det, hvis du opbevare dem i køleskabets medfølgende æggebakke.

Sådan finder du frem til æg holdbarhed

Alt for mange smider æggene ud, så snart den sidste salgsdato er overskredet, men det er en stor fejl, der både fører til madspild og spildte penge.

Æg har nemlig en meget lang holdbarhed, og det er ovenikøbet ret let at opbevare dem på en måde, der forlænger holdbarheden betydeligt og at finde ud af, om ægget rent faktisk er friskt, over sidste salgsdato, men brugbart eller slet og ret for gammelt.

Et æg kan have en holdbarhed på op til flere måneder afhængigt af, hvordan det opbevares, men i Danmark er det blevet vedtaget, at en holdbarhedsdatoen på æg skal være 28 dage, og at ægget opbevares på køl i butikken, og i de fleste tilfælde også hos forbrugeren eller køberen af ægget.

Har du været i udlandet vil du mange gange se, at æg ikke opbevares på køl i butikkerne, og at de måske heller ikke opbevares på køl i private hjem, men det er faktisk lidt ærgerligt, når folk ikke gør det, for det vil forlænge æggets holdbarhed væsentligt, hvis de ligesom os satte dem på køl.

Når din æggebakke viser, at salgsdatoen er overskredet, kan ægget snildt holde sig 1 måned mere, såfremt du har opbevaret det på køl konstant. Det kan faktisk også holde længere end det, så længe æg opbevares ved maks. 12 grader.

Stiller du dem på spidsen, altså med den buttede side opad, kan æggene holde sig helt op til fire måneder, men mon ikke du har spist dem inden da, medmindre du er i gang med et eksperiment om æg holdbarhed.

Er du i tvivl er det altid en god idé at slå ægget ud.

Hvad kan du bruge æg der ikke er for gamle til?

Et æg der har overskredet sidste salgsdato, kan være velegnet til langt de fleste retter, og selvom du måske ikke lige står og har behov for eksempelvis en omelet, kan du jo faktisk godt lave den og fryse den, så du har let mad til en travl dag.

Er ægget stadig brugbart, men på den anden side af bedst før datoen, kan du stadig bruge det, men du skal undgå at lave retter som pocherede æg eller marengs af ægget,

Ikke fordi det er sundhedsskadeligt at spise, men derimod fordi hviden opfører sig anderledes, når der er tale om et ældre æg end ved et helt friskt æg – den bliver for eksempel svær at piske stiv, så skal du piske æggehvider, skal du altså have fat i et helt frisk æg.

4 tricks til at tjekke æg holdbarhed

Det er ikke svært at finde ud af, om et æg er for gammelt. Brug disse tricks til at finde ud af om det er tilfældet ægget er holdbart.

  1. Ryst

  2. Flydetesten

  3. Kig

  4. Lugt

1. Ryst

At ryste ægget, mens du holder det op til øret, er nok en af de letteste måder at afgøre, om der er tale om et for gammelt æg. Hører du intet, er ægget friskt nok. Skulper det, skal det smides ud. Et (for) gammelt æg har absorberet luft, så æggehviden har mulighed for at bevæge sig i skallen.

2. Flydetesten

Fyld en skål med koldt vand og læg forsigtigt ægget i vandet. Synker ægget til bunds og er det sidevendt, er det frisk.

Synker det til bunds, men står det på højkant, er det ikke helt frisk, men det er stadig fint nok at bruge. Dog kan du ikke bruge det til stiftpiskede æggehvider eller pocherede æg

Flyder ægget, skal det ud. Det er for gammelt og der er for meget luft i det.

3. Kig

Slå ægget ud på en tallerken og kig efter en kompakt æggehvide. I et gammelt æg vil æggehviden løbe mere ud.

Se også, om blommen stadig er hævet og spændstig. Er blommen flad og/ eller går den let i stykker, skal du overveje, om det er ved at være for gammelt. Dobbelttjek ved at bruge nedenstående metode.

4. Lugt 

Slå ægget ud og stik næsen helt ned til det. Et frisk æg lugter ikke, men et for gammelt æg stinker.