Pilot løn

Pilot løn: Hvad tjener en pilot? Foto: Shutterstock

Pilot løn – hvad tjener en pilot? Og er der forskel på lønnen alt efter i hvilket fly, man sidder bag roret? Her kan du læse dig til, hvad en pilot får i løn.

Pilot løn varierer i den grad og kommer i især an på pilotens erfaringsniveau, type af flyvning, funktion ombord på flyet samt hvilket flyselskab, piloten arbejder for.

På UddannelsesGuiden.dk kan man læse, at en nyuddannet erhvervspilots løn, inklusiv tillæg og pension, ligger på 44.699 kroner om måneden, men ifølge flere  erfarne piloter er dette beløb dog ofte noget lavere.

Pilot løn

Pilot løn: Der er stor forskel på en pilotløn. Foto: Shutterstock

På sitet Spoerg-piloten.dk forklarer rutinerede piloter, at man i Danmark kan finde piloter, der må nøjes med en startløn fra 19.000 kroner om måneden plus produktionstillæg. Til gengæld findes der også kaptajner, der tjener omkring 100.000 om måneden i danske flyselskaber. Sidstnævnte månedsløn tjenes dog kun af et fåtal af piloter i Danmark.

Dermed står det klart, at der er stor forskel på, hvad de forskellige piloter tjener. En kaptajn på et fly tjener eksempelvis mere end sin andenpilot, ligesom erfarne piloter også tjener mere end yngre piloter.

Derudover tjener man også mere som pilot på store jets og oversøiske flyvninger i forhold til piloter, der flyver regional flyvning.

Pilot løn

Pilot løn: Der kan være gode penge i at være pilot. Foto: Shutterstock

God pilot løn - men uden fælles overenskomst

Piloter har ingen fælles overenskomst, men fælles for langt de fleste ansættelsesforhold for piloter er dog, at der ikke skelnes mellem aften, weekend og helligdage. Det betyder, der ikke kommer ekstra tillæg oven i ens løn, selvom man arbejder på skæve tidspunkter.

En pilot må arbejde op til 60 timer om ugen og i visse selskaber, bliver de lønnet efter hvor mange timer de flyver. Andre steder er lønnen fast.

Hvordan uddanner man sig til pilot?

I Danmark betaler man selv for at uddanne sig til pilot, og derfor skal man regne med, at en uddannelsen kan koste mellem 650.000 og 800.000 kroner afhængig af, om man køber en type rating til en bestemt flytype.

Der findes en række flyveskoler rundt om i landet, og priserne på disse kan variere. Det samme kan indholdet i pilotuddannelsen.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip