Thomas Helmig deler rørende nyhed på Instagram

Skrevet af Nils Würtzenfeld

16/08/2018
Foto: Helle Arensbak/Scanpix
Foto: Helle Arensbak/Scanpix
Den aarhusianske sanger er blevet morfar til en lille pige.

Mest læste i dag

‘Fed lykke’ sang Danmark popkonge Thomas Helmig tilbage i 1985, og nu - 33 år efter - er der igen fed lykke i den aarhusianske sangers liv.

På Instagram afslører ‘Stupid Man’-sangeren nemlig, at han er blevet bedstefar for første gang.

Det er nærmere bestemt en her ny titel som morfar, som hitmageren fra Risskov er blevet udstyret med, efter hans datter Ida-Marie Helmig har født en lille pige.

I sit opslag på det sociale medie har Thomas Helmig delt et billede af det nyfødte barnebarn sammen med teksten ‘Abuelo’, der betyder bedstefar på spansk.

Også den 25-årig datter Ida-Marie Helmig har på sin egen Instagram-profil delt et billede af den lille datter. Her afslører hun, at pigens fulde navn er Olga Helmig Ortiz.

Olga Helmig Ortiz💕

Thomas Helmig har fået Ida-Marie Helmig sammen med den tidligere model Heidi Andersen, som han var gift fra 1991 til 1997.

I dag er Helmig gift med forfatter og tidligere model Renée Toft Simonsen på 17. år - efter en kortvarig skilsmisse i 2013 - og sammen har de sønnen Hugo, der i dag er gået i faderens fodspor ved at blive sanger.